Tilbage til top

guldalderen

Emilius Bærentzen

en portrætkunstner i Guldalderens Danmark

Særudstilling om Guldalderens store portrætkunstner, Emilius Bærentzen (1799-1868). Under uddannelsen nød han Kunstakademiets bevågenhed og fik økonomisk støtte til en udenlandsrejse. Inden rejsen havde han udstillet omkring 30 malerier, bl.a. fem "familiestykker". I sidstnævnte skildrede han med ægthed det bourgeoisiets hverdagsliv, et motiv som var med til at gøre ham berømt. Efter hjemkomsten fra Paris blev Emilius Bærentzen i 1830'erne og 1840'erne en af hovedstadens mest søgte portrætmalere.

På med portrættet

Så er Teatermuseet i Hofteatrets nye særudstilling om Emilius Bærentzenen hængt op. Nu mangler kun lys og åbningsreception. Bærentzen var en af de store portrætkunstnere i guldalderens Danmark. Hans portrætter findes i dag rundt om i landet i museers samlinger, her iblandt Teatermuseets eget arkiv, institutioner, virksomheder og i private hjem. Med vores udstilling er en stor og væsentlig del af hans værker samlet for første gang i samme udstilling. Politikerne og bourgeoisiet spillede en central rolle i første del af 1800-tallets Danmark med henholdsvis deres politiske og økonomiske magt under enevælden og demokratiets fødsel midt i århundredet – og Bærentzen portrætterede dem i forbifarten. Men mere end nogen anden af guldalderens malere portrætterede han litteraturens og teatrets store personligheder. 

En af dem var Johanne Luise Heiberg, 1800-tallets superdiva og den helt førende skuespillerinde ved Det Kongelige Teater i årtier. Guldalderens berømte danske forfattere skrev teaterstykker med hende for øje. Johanne Louise Heiberg har holdt sit navn i live helt op i vores tid. Det har hun bl.a. fordi hun forstod at iscenesætte sig selv på og uden for scenen, og fordi hun var en eminent forfatter af sin egen selvbiografi – Et liv genoplevet i erindringen. Men hun lever også stadig i vores tid, fordi der er skrevet og spillet dramatik om hende, og fordi der blev udført en række enestående portrætter af hende. Bærentzen malede hende da hun var cirka 30 år gammel. Portrættet blev udstillet i 1842 på Charlottenborg og købt af ingen ringere end Bertel Thorvaldsen, da han så det i Bærentzens eget atelier. Sidste år udkom portrættet på frimærke – og nu kan det ses in real i Teatermuseet i Hofteatret, og på den bog, der følger udstillingen. 

Udstillingen er åbent for publikum fra 25. januar til 30. september 2014. » se mere her

Og ikke at forglemme: særudstillingen ledsages af en rigt udstyret bog inkl. katalog med samme titel som udstillingen: Emilius Bærentzen - en portrætkunstner i Guldalderens Danmark, red. af museumsinspektør Mikael Kristan Hansen. Bogen er anmeldt indgående på www.historie-online.dk af overinspektør ved VejleMuseerne-Kunstmuseet, mag. art. Nina Damsgaard. Hun skriver bl.a.: "I de fem essays i bogens første hoveddel repeteres en del ”kendt guldalderstof”, men læseren stifter først og fremmest bekendtskab med ny viden, der med udgangspunkt i Bærentzens interesse for litteraturens og teatrets verden, bidrager til at udvide guldalderbegrebet og forståelsen af Bærentzens samtid, [...] Bærentzen har givet os portrætter af tidens førende personligheder, så vi også ad den vej kan erindres om den politiske opbrudstid, hvis efterklange vi jævnligt bliver mindet om i nutidens diskussioner om ”nationalitet” og ”det nationale”. Og det tilmed i portrætmalerier, der iscenesætter den portrætterede, så nutidens ”selfies” virker uendeligt banale. Selvbevidstheden oser ud af Bærentzens selvportrætter [...]. Såvel de fem essays som katalogdelen udgør et sobert og solidt grundlag for det videre arbejde med Bærentzens værk. Bogen er faktisk så fyldestgørende, at der sikkert vil gå en rum tid, før andre forskere ser sig nødsaget til at supplere". » læs hele anmeldelsen her

Breve fra et grænseland

Treårskrigen og kulturlivet midt i 1800-tallet

Breve fra et grænseland er en udstilling om årene omkring midten af 1800-tallet, som er nogle af de mest dramatiske, men også efterhånden glemte i Danmarks historie. Her blev de første sten til demokratiets fundament, Grundloven, støbt i København, samtidig med at Treårskrigen bragede løs i Slesvig og fik tilværelsen til at bryde sammen for familier og venner, der pludselig befandt sig på hver sin side af fronten.
 

Abonnér på RSS - guldalderen