Teatermuseet i Hofteatret har siden 2011 sat fart på sin egen publicerings- og udgivelsesaktivitet. Museet publicerer løbende teater- og kulturfaglige artikler af forskellig slags, som kan hentes gratis her. Museet har sin egen videokanal og slår løbende indslag op på FaceBook. Direktør Peter Christensen Teilmann har sin egen blog om museums- og kulturverdenen..
Teatermuseet i Hofteatret udgiver også bøger og cd’er, ofte i sammenhæng med udstillinger og formidlingsaktiviteter – se mere her på siden.
Alle udgivelser kan købes i Teatermuseet i Hofteatret eller bestilles til forsendelse med PostNord via info [at] teatermuseet.dk.
Priser er angivet ved hver enkelt udgivelse. Bemærk: en række af vore udgivelser sælges til særpris 4 for 100 kr. (ét stk 50 kr.) ved køb i Teatermuseet i Hofteatrets bogsalg.
Med uddstillingen Off Stage følger bogen med samme titel. Fire af Danmarks bedste portrætfotografer har taget kunstneriske livtag med en bred skare af 34 kendte og mindre kendte skuespillere i tre-fire generationer. Ud af det er kommet en inciterende og anderledes udstilling og bog, som viser nye, ukendte og meget forskellige sider af skuespillerne.
De fire fotografer er Tune Andersen, Ole Christiansen, Jens Juul og Søren Solkær. I bogen introducerer de fire fotografer selv deres egne og indbyrdes meget forskellige billeder.
De 34 skuespillere er: Anders Hove, Benjamin Boe Rasmussen, Bodil Jørgensen, Carsten Bjørnlund, Christiane Gjellerup Koch, Claes Bang, Esben Smed, Ghita Nørby, Helle Hertz, Jeanett Albeck, Joen Bille, Josephine Park, Julie Wieth, Jytte Abildstrøm, Kirsten Olesen, Kurt Ravn, Linnea Voss, Lotte Andersen, Mads Mikkelsen, Mari-anne Høgsbro, Mikkel Boe Følsgaard, Nicolas Bro, Nikolaj Coster-Waldau, Nis Bank-Mikkelsen, Ole Lem-meke, Pilou Asbæk, Rita Angela, Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl, Sonja Richter, Thomas Magnussen, Tommy Kenter, Ulver Skuli Abildgaard og Vigga Bro.
Samtlige portrætter i udstillingen er gengivet i helsides format i bogen. Desuden skriver Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, om en af de ældste traditioner inden for dansk teaterkultur: portrættet af skuespilleren: ”Menneske og maske – et portræt er (mere end) et portræt”. Endelig giver dramatiker og forfatter Jokum Rohde med sit personlige causeri ”Portrættet, byen og kokainen” en introduktion til fotografernes arbejder og univers.
Bogen er udgivet med støtte fra DJ:Fotografernes Ophavsretsfond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat.
Denne bog ledsager museets særudstilling i sommeren og efteråret 2020. Udstillingens og bogens omdrejningspunkt er Carsten Ravn (1859-1914), der hører til blandt vore mere ukendte scenekunstnere og billedkunstnere. Han optrådte på de københavnske scener i 1880’erne og 1890’erne. I samme periode arbejdede han i stigende omfang som plakattegner og kostumetegner, indtil han pludseligt forlod Danmark i begyndelsen af 1899.
I Teatermuseet i Hofteatrets samling findes en unik samling af Carsten Ravns smukke kostumetegninger, udført til forskellige forestillinger på de københavnske teatre i slutningen af 1800-tallet. De velbevarede kostumetegninger er blevet doneret til museet på forskellige tidspunkter. Museet har den ubetinget største samling af Carsten Ravns værker; kostumetegninger og teaterplakater. Plakaterne stammer blandt andet fra Casino Teatret, National og Nørrebros Teater. Det er disse samlinger, som nu kommer for dagens lys i både udstilling og bog.
Nu – til stregen! er en bog om og med to af Danmarks stærkeste udøvere af teateranmeldelsen og teatertegningen: skribenten Gregers Dirckinck-Holmfeld og tegneren Claus Seidel.
Med Nu – til stregen! sættes ord og tegning på linje med hinanden – præcis som de tidligere har været det i aviserne. Og præcis som det sker her anno 2019 på bloggen www.gregersDH.dk – hvor anmeldelsen og tegningen stadig konsekvent følges ad, ligesom anmelderen Gregers og tegneren Claus følges ad i teatret for sammen at se og opleve det, de efterfølgende anmelder og tegner.
Nu – til stregen! viser en lang række af de vidt forskellige klassiske og moderne forestillinger – skuespil, opera, ballet – som Gregers og Claus har set, anmeldt og tegnet. Altid aktuelt, nyttigt og fornøjeligt stof om teatret, og meget ofte også hvor det har kant og er andet og mere end fornøjeligt. Det er i den grad læse- og seværdigt materiale, også selv om man ikke kender eller har set den givne forestilling. Anmeldelsen, når den er så velskrevet som Gregers’, og tegningen, når den er så vital og skarp som Claus’, bliver en slags små erindringsrum for teatrets historie og efterliv – og dermed for teatrets nutid.
Bogens forord er skrevet af Det Kongelige Teaters direktør, Kasper Holten, og indeholder desuden en indledende artikel af Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, foruden nyskrevne essays af Gregers Dirckinck-Holmfeld og Claus Seidel.
I 1841 kommer en lille trup italienske sangere til København. De synger opera på en helt anden måde end den, det lokale publikum er vant til fra italienernes mere afdæmpede danske skuespillerkolleger på Det Kongelige Teater. I ti sæsoner er Hofteatret på Christiansborg ramme om de italienske operakompagniers vintersæsoner. Her stifter det danske publikum for første gang bekendtskab med Verdis musik, og her udløser de eksotiske sangere et sandt ramaskrig blandt københavnerne.
Operaeksperten Henrik Engelbrecht tager os med tilbage til en operavirkelighed, hvor orkester og kor sandsynligvis er ringere end man kan forestille sig, hvor sangerne melder hinanden til politiet for vold, hvor en af cheferne flygter fra en kæmpegæld – og hvor københavnerne slås korporligt om de alt for få pladser i Hofteatret.
Henrik Engelbrecht er en af landets førende operaeksperter og musikformidlere. Han har tidligere arbejdet som operaredaktør på DR P2, som operadramaturg på Det Kongelige Teater, og som musikchef i Tivoli. Nu deler han sin tid mellem at formidle sin viden om opera og klassisk musik som forfatter, skribent, podcastproducent og foredragsholder, og arbejdet som kunstnerisk rådgiver for operahuse og festivaler, heriblandt Det Kongelige Teater og Tivoli.
Teaterplakater er den mest velbevarede kilde til at forstå teatrets historiske udvikling fra 1700-tallet og frem til i dag. Samtidigt er teaterplakaten paradoksalt nok et noget overset emne på trods af plakaternes åbenlyse mangfoldighed og billedrigdom. Det råder denne bog bod på.
Danske teaterplakater 1700-2000 fortæller i ord og billeder historien om den danske teaterplakats udvikling gennem de seneste 300 år, siden begyndelsen af 1700-tallet. Historien om teaterplakatens udvikling op gennem tiden er ikke blot en historie om teaterstykker og teatrets udvikling. I plakaterne er det muligt at hente viden om teatrene selv, om billedkunstnere og om tiden, hvori plakaten er blevet til – fortællinger som for langt de fleste mennesker er ukendte.
I en tid, hvor visuelle udtryk har opnået en central placering i nærmest alle sammenhænge, er det særligt relevant at beskæftige sig med plakatmediet og de fortællinger, der gemmer sig bag motivet. Plakaterne og Danske teaterplakater 1700-2000 rummer fortællinger om teaterkultur, kunsthistorie, teknologiens udvikling, visuel æstetik og billedsproglig kommunikation.
Med Danske teaterplakater 1700-2000 håber Teatermuseet i Hofteatret at bidrage til forståelsen af den danske teaterplakats udvikling i sig selv og dens betydning for udviklingen af hele den offentlige teaterkultur.
★★★★★☆ 5 stjerner ud af 6 mulige i Berlingske til vores udstilling og bog om Danske Teaterplakater 1700-2000. "Denne udstilling skal absolut ses", "et fornemt katalog", "et kig ind i dansk kulturarv, når den er allermest kreativ og fantasiskabende". Læs de fire helsider i Berlingske den 7. februar 2018 og kom så ind på Teatermuseet i Hofteatret og se udstillingen og evt. køb den store og rigt illustrerede bog til fordelagtig pris.
Hofteatret i tiden 1767-2017 er skrevet af Teatermuseet i Hofteatres direktør Peter Christensen Teilmann, som tager læseren med på en kulturhistorisk slentretur tilbage i Hofteatrets omskiftelige 250-årige historie, helt ned i arkiverne og ud i de skiftende tider og verdner, Hofteatret har været en del af og taget del i. Hofteatret i tiden 1767-2017 er med andre ord ikke bare en bog om en af Danmarks ældste kulturinstitutioner, men også om den politiske, kulturelle og kunstneriske virkelighed, Hofteatret har levet midt i og med.
Hofteatret i tiden 1767-2017 er 132 sider, 34 historier fyldt med illustrationer, nye og gamle, som er fundet frem fra arkiverne. En læser skrev: "Fin blanding af indsigt, erkendelser, anekdoter og finurligheder; dejlige og meget varierede illustrationer.
"Blad igennem denne bog, læs og bliv klogere af billeder og tekst på et særligt monument over dansk teater og på uerstattelig dansk arkitektur (...) Gregers Dirckinck-Holmfeld
Hofteatret i tiden 1767-2017 er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Hvad har politisk magt og teaterkultur med hinanden at gøre? I dag måske ikke så meget som tilbage under Enevælden, hvor politisk magtudøvelse og teaterkultur påvirkede hinanden på en helt særlig måde. I dag er den politiske kultur tonet efter mediekulturen. Under Enevælden var den til gengæld tonet efter teaterkulturen, den var teatraliseret. Kongernes teater under renæssancen og barokken handler netop om, hvordan teatret som kunstart og kulturelt udtryk påvirkede og interagerede med hofkulturen under renæssancen og barokkens Europa – og ikke mindst om, hvordan de internationale strømninger påvirkede den danske kongemagt.
I Danmark mærkes det tydeligt under enevælden, det vil sige fra midten af 1600-tallet til midten af 1800-tallet. Den enevældige kongemagt etablerede først fra midten af 1700-tallet et mere offentligt kongeligt teater, og fra 1767 fik kongen, Christian 7. sit helt eget for så vidt private Hofteater op og ned af kongens bolig på Christiansborg Slot.Det er den lange periode op til 1730’erne, der her fremstilles i en sammenhængende fortælling i Kongernes teater un-der renæssancen og barokken. Teatrets – og musikkens – påvirkning af og indflydelse på de skiftende kongers kulturelle og politiske praksis beskrives kapitel for kapitel. Og med det bringes læseren rundt i nogle af de hjørner af dansk og europæisk kultur- og teaterhistorie, som ofte ligger hen i mørke.
Med Kongernes teater under renæssancen og barokken følger Teatermuseet i Hofteatret op på den udgivelsespraksis, der er bygget op gennem de seneste år: Nemlig at se tilbage i historien, dykke ned i museets egne arkiver og samlinger og kigge ud i verden her og nu for at fortælle den interesserede læser en sammenhængende historie om Kongernes teater under renæssancen og barokken.
Bogen er anmeldt af Christian Kaaber, antikvar, mag. art. på historie-online.dk. Se anmeldelsen » her.
Særpris i 2017 ved køb i Teatermuseet i Hofteatret kun 50 kr.!
Med FRAGMENTER – brudstykker af teatermodeller løfter scenografen Lars Juhl sit imponerende livsværk og foretager en kunstnerisk og æstetisk viderebearbejdning af de oprindelige scenemodeller. Ud af de tredimensionelle arbejdsmodeller til brug for teatrenes snedkere, teknikere m.fl. vokser en række todimensionelle collager, decoupager og installationer af stor visuel skønhed. Sammen med en fotodokumentation af de oprindelige scenografier, foruden kostumer og kostumetegninger, foruden en række artikler om og interview med Juhl udgør bogen ikke bare et katalog til en udstilling, men et selvstændigt værk og et livslangt virke som scenograf i moderne dansk teater.
FRAGMENTER – brudstykker af teatermodeller understreger, at Lars Juhl synes at være den scenograf i dansk teaters nyere historie, der med størst udblik har været med til at flytte begrebet teaterdekoration til en moderne scenografi – og ydermere viser det scenografens kunstneriske vitalitet og relation til andre kunstneriske udtryk.
“Ved siden af de kunstneriske kvaliteter udviser Lars Juhl egenskaber, som for teatret er yderst vigtige: indfølingskraft, evnen til at disponere, materialekendskab og realitetssans.”
Teo Otto, professor ved Kunstakademiet i Düsseldorff, 1966
“Han er et kinoorgel – og en kræsen æstet. En stor illusionist og en seriøs kunstner, der uden fortrydelse arbejder i et miljø, hvor hans værker efter brug enten skrottes eller sættes på fjernlager et sted i byen. Sådan er arbejdsbetingelserne. En scenograf skal både være usynlig og spille en hovedrolle (..). En delikat balance, som ingen i dansk teater mestrer bedre end Lars Juhl”.
Malin Lindgren, 1988
Bevar os vel! Teatermuseet i Hofteatrets bustesamling handler om museets store samling af buster og relieffer. Siden Teatermuseet i Hofteatrets åbning i 1912 har museet opbygget en stor samling af buster og relieffer forestillende danske scenekunstnere primært fra slutningen af 1700-tallet og til midten af 1900-tallet. Samlingen er også en vigtig del af dansk kunsthistorie, idet den kan illustrere en lidt glemt del af udviklingen inden for billedhuggerkunsten i samme periode.
Fra efteråret 2015 til sommeren 2016 blev denne samling konserveret og restaureret. Det skete i et åbent værksted i museet, så publikum kunne se og høre om samlingen og arbejdet, mens det blev udført. Bevar os vel! indeholder to essays om samlingens historie og konservatorens arbejde samt et katalog over en markant del af samlingen. Mange af busterne gengives her for første gang nogensinde. Vi ønsker læseren god fornøjelse.
Særpris i 2017 ved køb i Teatermuseet i Hofteatret kun 50 kr.!
Frederik Ahlefeldt-Laurvig – teatrets aristokrat i det dansk-tyske grænseland handler om en af oplysningstidens mindre kendte, men meget farverige skikkelser inden for det dansk-tyske grænselands teaterhistorie. Bogen udkommer samtidig med en særudstilling på Teatermuseet i Hofteatret i 2016. Bag såvel bog som særudstilling ligger et par års intenst forskningsarbejde.
Frederik Ahlefeldt-Laurvig – teatrets aristokrat i det dansk-tyske grænseland er ikke bare en personhistorisk beretning om den teaterinteresserede aristokrat, Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832), mest kendt som greve på Tranekær Slot og officer. Ahlefeldt-Laurvig levede midt i en enevældig oplysningskultur i overgangen mellem 1700- og 1800-tallet og var i den tid også en markant skikkelse i den danske og nordtyske teaterverden. Gennem beretningen om Frederik Ahlefeldt-Laurvigs liv og virke fortælles samtidig et stykke hidtil uoplyst teaterhistorie fra udkanten af det danske samfund, nemlig det dansk-tyske grænselands teaterhistorie, foruden historien om de nu glemte eller ikke mere eksisterende teatre og teaterinstitutioner, Frederik Ahlefeldt-Laurvig byggede op og gav liv – som Hofteatret på Gottorp Slot, Odense Teater samt teatret og musikkapellet ved Tranekær Slot.
Ahlefeldt-Laurvigs virke var et vigtigt, men i eftertiden glemt led i udviklingen af den tidlige offentlige teater- og musikkultur både i det dansk-tyske grænseland og blandt det fynske aristokrati. Bogen er netop som titlen siger historien om en af teatrets tidlige aristokrater, men også om hvad han gjorde for at skabe en teater- og musikkultur i de sammenhænge, hvor han virkede og kunne gøre noget for det. Derfor er bogen også et bidrag til såvel den danske som den tyske teaterhistorie.
Særpris i 2017 ved køb i Teatermuseet i Hofteatret kun 50 kr.!
Rejse til den nye verden handler om et mærkværdigt og spændende møde mellem den etablerede skuespiller Christian Zangenberg fra det kongelige danske kulturliv og den nye, fremmedartede og altforandrende verden i USA i begyndelsen af forrige århundrede, hvortil en ikke ubetragtelig del af den danske befolkning udvandrede for at begynde et nyt liv i en ny verden.
Rejse til den nye verden består af syv essays, skrevet af flere generationer forskere fra både Danmark og USA. Thorbjørn Thaarup, museumsinspektør ved M/S Museet for Søfart, leder os med Zangenberg over Atlanten. Jørn Brøndal, Ph.D., Center for American Studies, Syddansk Universitet, viser os vej ind i det amerikanske samfund omkring år 1900. Pernille Skovgaard Christensen, ph.d.-stipendiat på Center for Migration og Diversitet, Aalborg Universitet og Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg, skriver om den danske udvandring til USA. John Mark Nielsen, museumsdirektør ved The Danish Immigrant Museum in Elk Horn, Iowa, beretter om de dansk-amerikanske miljøer i USA i starten af 1900-tallet. Mille Gabriel, museumsinspektør ved Nationalmuseet, skriver om de 'tamme unge mænd med flipper på', dvs. de amerikanske indianerne, som Zangenberg besøgte og skrev om. Zangenberg besøgte også San Francisco kort tid efter det sagnsomspundne og katastrofale jordskælv. Forfatter og byhistoriker fra San Francisco, Doug Gist, skriver om Zangenbergs møde med San Francisco. Allerførst tegner Mikael Kristian Hansen, museumsinspektør ved Teatermuseet i Hofteatret, en biografisk skitse op om Christian Zangenbergs liv og levned, både som skuespiller og som rejsende.
Særpris i 2017 ved køb i Teatermuseet i Hofteatret kun 50 kr.!
Holberg – til tiden er en bog og en cd i samme indpakning. Cd-bogen handler handler om fænomenet og det kulturelle arvestykke ’Holberg’ – sådan som han har været set og spillet gennem generationer og som han aldrig før er set og hørt. Holberg – til tiden er med andre ord et remix, et aktualiseret møde mellem historien og nutiden. Det gælder både på tekstsiden og på lydsiden. Cd’en rummer 10 lydtableauer (sange, recitation, rap), hvor komponisten Hans Sydow mixer moderne lydflader, realyd og nye kompositioner med historiske optagelser fra Teatermuseet i Hofteatrets arkiver og musik fra Holbergs tid. Sanger og skuespiller Ulle Bjørn Bengtsson reciterer, rapper og synger nye sange, skrevet af Bengtsson-Sydow. Christina Ann Sydow står for det grafisk design af cd-bogen. Bag det hele ligger et tekstudvalg af hele Holbergs forfatterskab, redigeret af Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann. En håndfuld artikler giver baggrunden for og sætter perspektiv på hele Holberg til tiden.
Særpris i 2017 ved køb i Teatermuseet i Hofteatret kun 50 kr.!
Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i Guldalderens Danmark handler om en af de i eftertiden noget oversete malere, der havde sin måske ikke så anerkendte, men meget produktive position i den verden og den tid, vi siden har kendt som Guldalderen: Emilius Bærentzen, født i det indre København 1799 og død samme sted i 1868.Emilius Bærentzen var i 1830’erne og 1840’erne en af især Københavns mest populære og produktive portrætmalere, der arbejdede og var kendt rundt om i sin tids forskellige kunstneriske, kulturelle og politiske miljøer. Men portrætmaleriet var som genre betragtet ikke i høj kurs i hans samtids akademiske miljø og i eftertiden flyttede hans portrætmalerier langt ind i skyggen af Guldalderens store navne som C. W. Eckersberg, Christen Købke og Wilhelm Marstrand. Det er der en række forskellige både institutionelle, kunst- og kulturhistoriske grunde til, og de udredes og diskuteres i bogen af en række fremragende skribenter.
Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i Guldalderens Danmark blev udgivet i forbindelse med en særudstilling i Teatermuseet i Hofteatret 2014.
Særpris i 2017 ved køb i Teatermuseet i Hofteatret kun 50 kr.!
Breve fra et grænseland giver et enestående dokumentarisk indblik i årene omkring midten af 1800-tallet, der er nogle af de mest dramatiske, men også efterhånden mest glemte i Danmarks historie. Her blev de første sten til demokratiets fundament, Grundloven, støbt i København, samtidig med at Treårskrigen bragede løs i Slesvig og fik tilværelsen til at bryde sammen for familier og venner, der pludselig befandt sig på hver sin side af fronten. Det afspejles for fuld kraft i denne udgivelse af Breve fra et grænseland. I København sad forhenværende kongelig skuespiller Johan Daniel Bauer på tryg, men også urovækkende afstand af krigen. Rygterne om de mange sårede, døde og tilfangetagne florerede i hovedstaden sammen med koleraens hærgen. Ved krigens front Slesvig sad sønnen August og skrev breve hjem direkte fra krigszonen, fra de voldsomme og blodige slag ved Isted og stormen på Frederiksstad i 1850. Men hans breve rummer også tætte og atmosfærefyldte beskrivelser af landskabet, af den militære udvikling, af forholdet mellem soldaterne og civilbefolkningen samt mellem dansk- og tysksindede i Sønderjylland. Til trods for at Danmark igen i disse år har soldater i krig, er det vanskeligt i dag at forstå Treårskrigens grusomhed, ligesom det er svært at forestille sig, at så dramatiske begivenheder kun kunne kommunikeres via breve, der var dagevis undervejs. Eller hvad afstanden i tid betød for de involveredes forståelse af, hvad der skete i krigen. Breve fra et grænseland dokumenterer og fortæller om, hvordan det gik for sig.