Guldfuglen. Vi kender hende fra 200 kronersedlen, og vi kender hende af navn, men hvem var hun egentligt, skuespillerinden Johanne Luise Heiberg? Vi ved at hun var Det Kongelige Teaters ubestridte førstedame i mere end 40 år men hvem var hun som menneske? I anledning af 200 året for hendes fødsel, sættes der med denne forestilling fokus på mennesket bag masken.