Sikke en kulturnat det bliver i Teatermuseet i Hofteatret fredag 11. oktober i år. I seks timer er huset fyldt med aktivitet og lærerig underholdning for alle og enhver fra scenen. Aftenens første programpunkt er med musikeren Ida Wenøe, der underholder på Hofteatrets scene. Underholdningen vil have karakter af 3 små koncerter, hver af godt 20-25 minutters varighed, hvor hun præsenterer flere af sine nyere sange.Optræden kl. 18:15, 18:45 og 19:30.