Det behøver ikke være så alvorligt. Men det må gerne. Teatermuseet i Hofteatret planlægger en større temaudstilling om "Døden i dansk teater – fra Jeppe på bjerget til Manifest 2083". Døden i teatret har mange forskellige udtryk.
Døden kan være blot et indirekte tema (fx Christian Lollikes om plejehjemsbeboere), i en enkelt scene eller meget dramatisk (her dør han i scene 5, eller han 'dør' som Jeppe på bjerget tror han gør det, da han tror han bliver hængt). Det kan være hele ele forestillinger, hvor døden (som Thor Bjørn Krebs' Om Tommy eller Beckettes Slutspil) eller en bestemt persons død (Vildanden) spiller en afgørende rolle. Det kan også være revynumre (som Tommy Kenters kostelige debutnummer i Cirkusrevyen 1979 om manden, der var alvorligt træt til døden), eller ankedoter eller historier fra teatrets verden (det er sket at døden faktisk har indfundet sig på scenen eller i salen midt under en forestilling).
Der er masser at tage af. Tragisk, tragikomisk, komisk, katastrofalt, alle afskygninger og en hvilken som helst genre. Og det må gerne være om den paradoksale virkning, som teater, der handler om døden, kan have. Jeg ville grine, hvis ikke jeg græd – eller omvendt. Og hvorfor gør man det? » se artikel fra videnskab.dk her
Giv lyd, hvis der er noget, der falder i dine tanker om det her.