Tilbage til top

Webtekst39

Mogens Pedersen og Bodil Sangill – Foto: Himmerlands Teater
Mogens Pedersen og Bodil Sangill – Foto: Himmerlands Teater

webtekst 39 er skrevet af skuespilleren, instruktøren, direktøren, teatermennesket Mogens Pedersen, der døde 90 år ung tilbage i marts 2022. Siden 1960’erne havde han sat sit vitale og åbensindede præg på dansk teaters kunstneriske, institutionelle og organisatoriske udvikling. Han og hans virke er i den grad en del af det 300 års danske teater, som markeres her i 2022.

webtekst 39 er med andre ord Mogens Pedersens helt egen førstehåndskildring af sit eget private og kunstneriske virke. En omfattende levnedsskildring om Mit livs sejllads – som jeg husker den!, publiceret som det er skrevet. Skim, scrol, søg i eller læs fra ende til anden Mit livs sejllads – som jeg husker den! og få et førstehåndsindtryk af dansk teaters mangfoldige og absolut ikke gnidningsfrie udvikling fra 1960’erne og frem, fortalt af en af dets mest engagerede, aktive og storsindede aktører.