Tilbage til top

Memoria

4. oktober, kl. 19.00: Alt udsolgt

Memoria - en forestilling om overlevelse og erindringens byrde og pligt ved Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Efter 3 forestillinger i september af den engelske version i Bielefeld, Tyskland, bliver OdinTeatrets genopsætning af forestillingen Memoria præsenteret for et skandinavisk publikum.

I de jødiske flygtninges spor:
I forbindelse med 70-året for jødernes flugt fra Danmark i oktober 1943, har Odin Teatret med forestillingen Memoria organiseret en lille turné i flygtningenes spor fra Danmark til Sverige.

Medvirkende er den norskfødte skuespiller Else Marie Laukvik, som var med til at starte Odin Teatret i 1964 i Oslo, og Frans Winther, dansk og mangeårig musiker og komponist på Odin Teatret

Memoria, som er en lille intim forestilling med kun 30 eller 40 tilskuere, bliver opført på havnen i en bådklub både i Snekkersten og Hornbæk: 2. og 3. oktober organiseret af Helsingør Teater.

Teatret i verden – verden i teatret er navnet på en udstilling om Odin Teatret i Teatermuseet i Hofteatret i København, som man kan se indtil 31. december 2013. Her bliver også Memoria opført den 4. oktober. Derefter går rejsen til Halland i Sverige: Museet i Falkenberg, hvor den 6. oktober både Memoria og  Klezmerduo fra Århus optræder i et arrangement med Teater Halland i Varberg.

Onsdag  2 oktober  kl. 20.00 Snekkersten: Helsingør Teater               www.helsingor-teater.dk
Torsdag 3 oktober  kl. 20.00 Hornbæk: Helsingør Teater                    www.helsingor-teater.dk
Fredag  4 oktober  kl.19.00 Teatermuseet i Hofteatret, København   www.teatermuseet.dk
Søndag 6 oktober  kl.15.00 Falkenberg, Sverige, Teater Halland      www.teaterhalland.se

Links:
www.odinteatret.dk
www.klezmerduo.dk