Tilbage til top

Halfdan Rasmussen

Halfdan – undervisning

Halfdan til tiden – et undervisningsmateriale handler om Halfdan Rasmussen, den måske mest udbredte, læste og afholdte forfatter i Danmark gennem de seneste 100 år, sådan som han sjældent er set og hørt – selv om han jo er kendt og elsket af store og små, børn og voksne på tværs af generationer. Børnenes Halfdan og den humoristiske Halfdan er slet ikke glemt, hverken i udstillingen eller i undervisningsmaterialet. Men begge dele viser især ham den 'anden' Halfdan, der – uden øvrig sammenligning – ikke lader fx Yahya Hassan noget efter, når det kommer til at tale lige ind i tiden og tale tidens toner og takter midt i mod. Den Halfdan kun få i virkeligheden kender. Den Halfdan som skriver om tabuer og social og eksistentiel udkantsliv, så man skulle tro det handlede om os i dag. 

Undervisningsmaterialet er udviklet i forbindelse med, men uafhængig af en udstilling af samme navn, som kunne ses og høres i Teatermuseet i Hofteatret indtil 30. juni 2016. Udstillingen genopstår i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, Favrskov Kommune til november 2016 » se mere om udstillingen her. Undervisningsaterialet kan anvendes af alle og enhver, men er dog primært henvendt til folkeskolens ældste klasser (7.-9.), gymnasier, ungdomsuddannelser, højskoler,  læseklubber og lignende. Materialet består af en introduktion  og syv små af hinanden uafhængige moduler i form af syv temaer med arbejdsspørgsmål udfoldet på hvert sit dobbeltark. 

Syv temaer, syv dobbeltark (pdf): Ung og vred, Halfdan og fotografiet, Det er det med skolen, Samtid og samfund, Vissevasse, Om at være – og endelig: Om at tage afsked. Print arkene hver for sig, som du har lyst til og brug for, eller som en samlet pdf her:

» undervisningsark - Intro

» undervisningsark 1 - Ung og vred

» undervisningsark 2 – Halfdan og fotografiet

» undervisningsark 3- Det er det med skolen

» undervisningsark 4 – Samtid og samfund

» undervisningsark 5 – Vissevasse

» undervisningsark 6 – Om at være

» undervisningsark 7 – Om at tage afsked

» undervisningsmaterialet samlet

Halfdan til tiden – et undervisningsmateriale er udarbejdet af forfatter og tidl. skolelærer Tina Mikkelsen og forfatter og direktør for Teatermuseet i Hofteatret, Peter Christensen Teilmann. Grafisk design v. Per Romerdahl.

Kontakt: Peter Christensen Teilmann – tlf. 61677081 – mail: teilmann [at] teatermuseet.dk

Halfdan i Hinnerup

Udstilling i Hinnerup 6/11 2016 – 22/2 2017

Halfdan til tiden handler om Halfdan Rasmussen, den måske mest udbredte, læste og afholdte forfatter i Danmark gennem de seneste 100 år, sådan som han sjældent ses og høres – selv om han jo er kendt og elsket af store og små, børn og voksne på tværs af generationer. Udstillingen blev afsluttet i Teatermuseet i Hofteatret 30. juni 2016 og blev genåbnet på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, Favrskov kommune, 6. november 2016.

Abonnér på RSS - Halfdan Rasmussen