Tilbage til top

Audio - video

Teatermuseet i Hofteatret publicerer efter anledning audioer og videoer af forskellig slags. Nogle handler om Teatermuseet i Hofteatret, andre er eller har indgået som indslag i udstillinger, andre igen er produceret til den vide virtuelle verden. Se og hør!

 

Halfdan til tiden Peter Christensen Teilmann fortæller om den Halfdan Rasmussen vi ikke kender!

 

Holberg til tiden – tegnet og fortalt af Boris Boll-Johansen

 

Stemmerne
Ole Lemmeke læser uddrag af Herman Bangs essay Stemmerne. Fra Teatermuseet i Hofteatrets udstilling Herman Bang og scenen.

 

MGP 2012 Allstars - Nul Komma Snart
Den officielle musikvideo til MGP 2012, optaget i Teatermuseet i Hofteatret

 

Struensee og Caroine Matilde - en mønt har to sider, mindst!
Den 28. april 1772 blev Struensee halshugget på Østerfælled i København. Den offentlige historie om hans glamourøse affære med Caroline Mathilde og hans korte storhed og bratte fald i dansk politik er kendt. Knapt så kendt er den anden side af konflikten mellem kærlighed og magt, som fik sit særlige besyv med i folkemunde. Lå Struensee og Caroline Mathilde som de havde redt? I hvert fald blev de ofre for deres eget liv og levned. De skrev ufrivilligt mediehistorie dengang i starten af 1770'erne, men medierne var andre end vi kender i dag. Struensee indførte trykkefriheden og offentligheden blev straks fyldt med smædeskrifter mod ham.

Christian 7's skillingemønt gjorde folk om til spottemønter mod Caroline Mathilde. På møntens ene side kradsede man det meste af kongens monogram væk, så der kun var et billede af en behåret vagina med. På møntens anden side stod der "1 skilling danske KM", som betød kobbermønt. Det kradsede folk væk, så der kun var tilbage "1 danske K". Man var ikke i tvivl rundt om på de københavnske beverdinger: K stod for kusse. Og det var ikke pænt ment. Lad falde hvad ej kan stå.

Besøg Struensees og Caroline Mathildes loge på Teatermuseet i Hofteatret, hvis interiører er de samme som dengang i januar 1772, da Struensee og Caroline Mathilde var til deres livs sidste maskebal, før de blev anholdt og Struensee siden halshugget og sat på hjul og stejle. 

Filmen er stillet til rådighed af Residenzmuseum im Celler Schloss, Tyskland.

 

Struensees sidste aften på Hofteatret - uhauha!
Hør komponisten Hans Sydows på en gang muntre og gruopvækkende lydmontage over Struensees sidste aften og dans på Hofteatret og hans senere halshugning.

 

Struensees utrolige liv - en lydhistorie for børn
Hør og se Boris Boll-Johansens skæve historie for børn om Struensess liv og laden indtil hans endte sine dage ved halshugning på fælleden -- du kan også se og høre den og andre på Teatermuseet i Hofteatret.

 

Struensees utrolige liv - en lydhistorie for voksne
Hør og se Boris Boll-Johansens skæve historie om Struensess liv og laden indtil hans endte sine dage ved halshugning på fælleden - du kan også se og høre den og andre på Teatermuseet i Hofteatret.

 

Johanne Luise Heibergs liv og levned - en lydhistorie for børn
Hør og se Boris Boll-Johansens skæve historie for børn om Danmarks første diva, skuespillerinden Johanne Luise Heibergs liv og laden -- du kan også se og høre den og andre på Teatermuseet i Hofteatret. Se også www.kloerkonge.dk

 

 

Johanne Luise Heibergs liv og levned - en lydhistorie for voksne
Hør og se Boris Boll-Johansens skæve historie om Danmarks første diva, skuespillerinden Johanne Luise Heibergs liv og levned -- du kan også se og høre den og andre på Teatermuseet i Hofteatret. Se også www.kloerkonge.dk

 

Breve fra et grænseland - en lydhistorie
Breve fra et grænseland er en lyd- og billedcollage, produceret og indtalt af Ulle Bjørn Bengtson for Teatermuseet i Hofteatret. Historien foregår under Treårskrigen midt i 1800-tallet og er baseret på en brevveksling mellem August Fridolin Bauer, som befandt sig ved fronten i Slesvig, og hans far, kongelig skuespiller Johan Daniel Bauer, der befandt sig i København, hvor koleraen og de skræmmende rygter fra krigen herskede side om side. Lyd- og billedcollagen indgår i en mindre udstilling på Teatermuseet i Hofteatret.

 

Clara – indre stemmer
Forestillingen "Clara - indre stemmer" har premiere på Hofteatret, Christiansborg, den 8. marts 2013 klokken 20. Forestillinger den 9. marts og 10. marts, begge dage klokken 17. »Se mere her.
Instruktion: Peter Baekkel. Fotograf: Mads Thomsen. Lyd: Johannes Dam. Klipper: Birger Møller Jensen.

 

Guldfuglen trailer
En lille smagsprøve på skuespiller Linnea Voss opsætning af eget stykke "Guldfuglen - Johanne Luise Heiberg".
Spillede på Teatermuseet i Hofteatret november 2012.
Trailer fotograferet og klippet af Ronald Andersen.

 

Jeppe på bjerget - før og nu!
Hør og se en lyd- og billedcollage om Jeppe på bjerget anno nårsomhelst. Komponisten Hans Sydow griber fat i det kunstneriske brændpunkt i Jeppes berømte opvågningsmonolog i baronens seng: "Hvad er dog dette?" Jeppes ord er lagt i munden på en barnestemme. Bag hende høres som ekkoer af Henrik Malberg og Osvald Helmuth, et par af de mange skuespillere, som har spillet Jeppe engang. Griegs romantiske Holbergsuite, som engang lå som klangbund for komedien, er her skiftevis ført tilbage til Holbergs tid og spillet med én finger på et cembalo, og frem i tiden i et rent elektronisk arrangement. Billeder og tegninger af forskellige tiders Jeppe gennem snart 100 år veksler mellem hinanden: Henrik Malberg, Carl Alstrup, Osvald Helmuth, Buster Larsen, Ole Ernst, Jens Albinus, Ole Thestrup, Thomas Bo Larsen, Niels Andersen, Preben Harris, Linda P og senest bl.a. Jens Albinus.

 

Emilie Rosing - det skæve køn
"Queer Nation" lavede omkring 1990 teatralske happenings i New York for at protestere mod Republikanernes manglende vilje til at tage aids-epidemien alvorligt. Navnet var valgt med omhu, "queer" var en nedsættende betegnelse for bøsser, der i sin oprindelige betydning betød sær, mærkelig, skæv. Queer har siden -- også i Danmark -- udviklet sig til at blive en bestemt form for livs- og omverdensforståelse. Queer er en måde at se tingene på, en måde at leve og handle på. Det handler ikke om ens identitet, altså om man er "bøsse", "lesbisk" eller "heteroseksuel". Du må "spille" dit køn, som du vil, og du må -- som satiregruppen Det Brune Punktum sang i 1999 -- gå "i seng med de fleste".

På teatret er det ikke noget nyt, at man spiller på og med kønnet. Fra den tidligste tid har mænd og drenge klædt sig i kvindetøj og spillet "kvinder" på scenen. På Ludvig Holbergs tid i 1720'erne spillede mænd fx komiske kvinderoller. I 1920'erne, da forlystelsesteatret Scala havde sin storhedstid, klædte Liva Weel sig som drengepige og sang La Garçonne. Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet gik en ung kvinde, Emilie Rosing (1783-1811), rundt i København klædt i et skørt forneden og fra livet og opefter i herretøj. Hun var skuespillerinde ved Det Kongelige Teater i ni år indtil 1811. Hun spillede et stort repertoire, havde en god sangstemme, men brillerede i "bukseroller", det vil sige i roller, hvor en kvindelig skuespiller forestillede at være en mand. Enten i forklædning eller som en mandlig karakter i et skuespil. Men hun var også i stand til at spille "kvinde" på trods af sin maskuline fremtoning. Hendes stemme, måde at gå på og hendes øvrige adfærd lignede en mands. Der er blevet brugt forskellige måder at gøre Emilie forståelig på, fordi hun "spillede" eller "gjorde" køn på en anderledes måde, end både hendes samtid og eftertiden har anset for normal, acceptabel og forståelig. Emilie Rosing bar og spillede sit køn på en skæv måde -- lang tid før, der var nogen, der havde tænkt på "queer". Hun optrådte sidste gang på scenen i begyndelsen af december 1811 og døde senere samme måned, 28 år gammel.

 

 

Niels Klims underjordiske rejse

 

Historiske personer på Hofteatret

 

Teatermuseet i Hofteatret: 1700-tallet bag scenen

 

Det store skrud af Niels Wamberg
Udstilling i Teatermuseet i Hofteatret af kostumer fra Jytte Abildstrøms teater i Riddersalen. 2009-2010.