Tilbage til top

Museum og Hofteater

OTHER PRODUCT PHOTOS

Teatermuseet i Hofteatret – museum, scenen og cafeen – er åbent for publikum tirsdage-søndage kl. 12-16.

Hofteatret er 250 år gammelt og Danmarks ældste teaterscene.  Men du må gerne færdes frit rundt i hele teatret: i salen, på scenen som er skrå, på balkonerne og i de små loger, hvor konger og dronninger, prinser og prinsesser har siddet og sidder den dag i dag til forestillinger og koncerter. Er du barn eller voksen:  stil dig på scenen og sig noget eller syng en sang og mærk den helt specielle historiske atmosfære og den enestående akustik . Eller tag et glas eller en kop kaffe i byens hyggeligste og hemmelige café med udsigt over det historiske Københavns skyline.

Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane lige bag Folketinget, lige i centrum af Københavns Kulturkvarter og midt i den levende Danmarkshistorie. Inde i Teatermuseet i Hofteatret kan publikum færdes frit over det hele i salen, på scenen, hvor bl.a. H.C. Andersen har optrådt, på balkonerne og i de små loger, hvor bl.a. Kong Christian 7.'s livlæge Struense og Kong Frederik 7. og Grevinde Danner har tilbragt mange aftener. 

Hofteatret er fyldt med historiske kostumer, plakater, lydoptagelser, film, gamle lydmaskiner som man gerne må prøve, malerier og meget andet fra de seneste tre hundrede år – siden dengang Ludvig Holberg satte gang i dansk teater med sine komedier om Jeppe på Bjerget og Den Politiske Kandestøber.

Caféen
i Teatermuseet i Hofteatret er en af de mest hyggelige og hemmelige i det indre København, fyldt med historisk atmosfære. Cafeen er placeret  i Hofteatrets foyer med en smuk udsigt direkte ned over Christiansborg Ridebane og ud over det historiske Københavns skyline. I sommerhalvåret er der adgang til balkonen. Caféen tilbyder rigtig god te og kaffe, chokolader og engelske biscuits, kolde drikke som øl, økologiske Søbygaard-vand, hvidvin foruden snacks. Der kan forudbestilles sandwich, let frokost eller lign., hvis I er en gruppe på rundvisning som har lyst til at udvide besøget med et besøg i caféen. Caféen er åben i samme tidsrum som museet: tirsdage-søndage kl. 12-16 (salget slutter 20 minutter før museets lukketid).

Forestillinger, koncerter, arrangementer mv.
Der er regelmæssigt forestillinger, koncerter, foredrag, tv-optagelser og alt muligt andet på scenen. I skolernes efterårsferie og vinterferie er der særlige forestillinger, trylleshow og andet godt for børn og barnlige sjæle. » Se mere her

Guidede ture i Hofteatret eller udenfor
Teatermuseet i Hofteatret er som skabt til besøg på egen hånd og til besøg i grupper med guidet omvisning. Vi tilbyder faste omvisninger for alle grupper uanset alder og tilhørsforhold og vi indretter omvisningen efter gruppe. Den faste omvisning Hofteatret i 250 år – en levende kulturarv handler altid om Hofteatrets enestående 250-årige historie, men fortæller også om Teatermuseet og de aktuelle udstillinger alt efter gruppens interesser. » se mere her

Hver onsdag kl. 14 kan du – mod betaling af normal entré – komme med på gratis omvisning. » se mere her

Som nok det eneste museum i Danmark er Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, selv guide. Gå med ham på en anderledes og uhøjtidelig guidet kultur-slentretur ude på Slotsholmen, hvor man passerer museer, ministerier og andre magtbastioner i dansk kulturhistorie. Øen Slotsholmen har i århundreder været en vigtig del af kunstens, krigens, politikkens og magtens centrum. Den kulturelle slentretur ender med et besøg i Hofteatret. Besøget inde i Hofteatret kan gøres kortere eller længere alt efter nærmere aftale.

"Den guidede kultur-rundtur på Slotsholmen var vel tilrettelagt med mange interessante historiske aspekter - både introduktionen til Slotsholmens historie og et meget inspirerende besøg på Hofteatret!" Kunstforeningen SAS Arts Denmark. "Tak for en meget interessant rundvisning, det var en stor fornøjelse... og alt for kort :-)" Mark Information. » se mere her

Åbningstider
Museets normale åbningstider er:
Tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 12-16

Derudover er selvfølgelig åbent omkring forestillinger, koncerter osv.

Mere om Teatermuseet og Hofteatret
Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane lige bag Folketinget, på Slotsholmen midt i centrum af København og midt i den levende Danmarkshistorie. Inde i Teatermuseet i Hofteatret kan publikum færdes frit over det hele i salen, på scenen, på balkonerne og i de små loger, hvor bl.a. Kong Christian 7.'s livlæge Struense og Kong Frederik 7. og Grevinde Danner har tilbragt mange aftener. 

Indlevering af materiale til museets samlinger. Museet modtager løbende donationer af materialer og genstande, som er relevante for et teatermuseum og som kan indgå i vore allerede omfattende samlinger. Og det er vi rigtig glade for. Vi får dog i stigende grad henvendelser, også på materiale, vi allerede er dækket ind med. Derfor er vi nødt til at understrege, at indlevering og donation kun kan ske efter forudgående aftale med museets ledelse. Henvendelse kan ske på info [at] teatermuseet.dk med en kort beskrivelse af materialet, gerne vedlagt fotodokumentation. Henvendelse kan ske på info [at] teatermuseet.dk med en kort beskrivelse af materialet, gerne vedlagt fotodokumentation.

Neden under Teatermuseet i Hofteatret ligger De Kongelige Stalde. Uden for ligger Christiansborg Ridebane, en af Danmarks smukkeste pladser i rokokostil, hvor kongehusets og det danske militærs heste luftes dagligt. Ved siden af ligger det danske Folketing foruden Rigsarkivet, Thorvaldsens Museum, Tøjhusmuseet, Det Jødiske Museum, Det Kongelige Bibliotek, Højesteret, Statsministeriet, Finansministeriet og Slotskirken. Og går man hen over Frederiksholms Kanal og Marmorbroen, går man direkte ind i Nationalmuseet.

I 1770’erne var Hofteatret en aktiv institution i udviklingen af en politisk og kunstnerisk offentlighed. Her blev den enevældige konges livlæge, den politiserende Struensee, anholdt efter et maskebal og siden dømt, henrettet og sat på hjul og stejle. I dag er Teatermuseet i Hofteatret centrum for en bred vifte af aktiviteter og arrangementer: Folketingets årsfest, DR’s Det Nye Talkshow med Anders Lund Madsen, kulturelt sigtende programmer med skævevinkler som Spise med Price – special edition og Stemmerne fra Vollsmose, teater, opera, koncerter og shows med bl.a. Eddie Skoller, Martin Hall o.a. – foruden release parties, bogreceptioner, bryllupsreceptioner, private middagsselskaber, seminarer, foredrag, konferencer, fotosessions o.a. Om aktuelle og kommende arrangementer » se mere her. Der er i det hele taget et uanet antal måder at leje og bruge Hofteatret på » se mere her

Midt i det hele er bygningen også et teatermuseum og udstillingssted. Teatermuseet har eksisteret siden 1912 og været en integreret del af Hofteatret siden 1922. Museets samlinger er gennem årene blevet væsentligt forøget, og museet indsamler og registrerer fortsat alt, hvad der kan dokumentere det professionelle teater i Danmark. Museets arkiver og bibliotek rummer store samlinger, der er under fortsat opbygning og som er tilgængelige for studerende, forskere og andre. 

Hofteatrets er en fredet bygning og et levende museum, hvis enestående historiske interiører er et besøg værd i sig selv. Rundt om i teatrets foyer, smårum, loger, gange og nicher, på balkonerne og bagscenen kan publikum løbende se forskellige større og mindre særudstillinger, hvor historiske emner gives aktuelle perspektiver eller aktuelle emner gives historiske perspektiver, og som tilsammen fortæller om dansk teaters udvikling siden Holbergs tid i begyndelsen af 1700 tallet og frem til i dag » se mere her

Læs også museets direktør, Peter Christensen Teilmanns egen blog » se mere her. » Se Teatermuseets egen videoplatform her eller museets YouTube-kanal her

Teatermuseet i Hofteatret gennmgik i 2011 en større reorganisering og har siden været i gang med en fornyelsesproces, som styrker formidlingens af teatrets kunstneriske og institutionelle historie, foruden formidlingen af teatret som en integreret del af det omgivende samfund. Det sker med øget bevidsthed om, at  teatret og museet er en levende del af det danske samfunds- og kulturliv, der omgiver det til en given tid. Hvad der sker i samfunds- og kulturlivet, afspejles i teatret. Hvad der spilles og sker i teatret, påvirker af og til offentligheden omkring det. Teatermuseet i Hofteatret vil i de kommende år åbne såvel scene som museum for forskellige gøremål. Vi vil søge nærmere de brudflader og brændpunkter, der er mellem det historiske og det aktuelle teater og det samfunds- og kulturliv, som omgiver det. Det vil vise sig i forskellige typer af aktiviteter og arrangementer fra såvel de klassiske som de mere eksperimenterende områder af teater- og kulturlivet. 
 
Teatermuseet i Hofteatret er et aktivt medlem af foreningen PERSPECTIV – Association of historic Theatres in Europe. Her arbejder vi sammen med andre teaterhistoriske bygninger og museer rundt i Europa for at vise de visioner og historier bag de mange – mere end 100 – historiske teaterbygninger, der ligger spredt ud over hele Europa. Teaterbygninger, som ofte er velbevarede men af og til også truede, og som alene ved deres tilstedeværelse viser lige ind i afgørende kapitler af den europæiske kulturs historiske udvikling i de seneste 400-500 år. En hovedindsats ligges i udstillings- og formidlingsprojektet European Route of Historic Theatres, som kommer til Teatermuseet i Hofteatret i 2015 og er støttet af EU's kulturprogram. » se mere her.
 
Hent pjece om Teatermuseet i Hofteatret – dansk eller engelsk.