Tilbage til top

Hofteatret

Klar, parat, viden

Parathumør og verdensvendt viden hænger sammen. Fantastisk at være kommet hjem efter at have deltaget i en branchekonference i Aarhus for museumsfolk – superarrangeret af Organisationen Danske Museer – om museets grund til at være og vilje til at møde verdens omkring sig, og så sætte sig og se endnu to af DR Ks mange initiativer til at forny vores fælles viden og måden, vi forstår den på – og måden, hvorpå vi bruger det gamle dannelsesmedie TV til det. Først starten på en ny serie om Fattigdommens historie, så endnu et program i DR Ks nye Historiequizzen. Og denne onsdag 11/3 fra og om Hofteatret (se teaser her: https://www.facebook.com/video.php?v=910275032356284&fref=nf).

Historiequizzen er i sit nye format tv-dramaturgisk nytænkt, dejligt lystfyldt, uprætentiøs og perspektivrig. Hvert program foregår et nyt sted, og quizzen er bygget op om historier fra dette sted, fx. Medicinsk Museion, Politimuseet, Sankt Petri Kirke og altså nu også Hofteatret. Historiequizzen rykker i de traditionelle forståelser af, hvad viden er, hvem der har autoritet til at bringe den videre til andre og hvordan.

Programmets dramaturgi er som de forskellige bolig- og typeprogrammer (Hammer-slag osv.), der fylder sendefladerne i disse år: to hold præsenteres scene for scene for det samme på skift og uden at være på samtidig. Der klippes altså konstant ud fra ét hensyn: programmets flow. Og det flow fastholdes af en engageret, sjov og skarp studievært, her Adrian Hughes. Han er ikke professionel historiker, men han er professionel tv-formidler og tilstedeværende vært (jeg mener faktisk han som en af de få rummer nogle af de højbårne kvaliteter, som Otto Leisner besad og som bringer ham i kontakt med dem han taler med, med det de taler om, og med seerne. 

De to hold består nok af historikere, men historikere med den almene interesse i at forstå og forklare. ’De står ikke og nørder med paratviden’, som en formidlingschef på et af landets større provinsmuseer, sagde til mig på konferencen i Aarhus, ’ og det er det der er så fedt!’. Nej, de gør noget, der er meget bedre – og i programmet om Hofteatret var de Cecilie Nielsen og Kåre Johannessen versus Trine Halle og Christian Donatzky – nemlig: de ræsonnerer sig frem til et svar (de skal vælge blandt tre), hvor de de ikke ved om det spørgsmål de stilles, spejles i det de ved om alt uden om spørgsmålet: tiden, den historiske sammenhæng osv. Det gør, at programmet lever op til den genrekategori, det placeres i i diverse tv-guides: underholdning, og det gør, at seerne selv kan tænke og gætte med uanset baggrund og forhåndsviden.

Pragtfuldt i netop dette program var det så, at der ind imellem blev klippet til halvtreds år gamle optagelser med Teatermuseet i Hofteatrets gamle og længstsiddende direktør, Robert Neiiendam. Han indtog i stemme og positur den gamle autoriative vidensformidlers rolle, men hvad fortalte han om? Han antropomorfiserede, gjorde han. Han menneskeliggjorde Hofteatrets interiører ved at fortælle om, hvad de havde oplevet gennem tiden. Ved at fortælle om historien på den måde, fik stedets ånd plads i historien. Præcis som den gør i Hughes’ Historiequiz.

Det fortæller os, at historien, indlevelsen i den og overleveringer af erfaringer om den ikke bare er paratviden og materialiserbare fakta, men også er bundet til det immaterielle og til oplevelsen. Og når det ene vender sig i retning af det andet det andet med glimt i øjet som i Historiequizzen, så går stedets ånd og programmets ånd i sync.

 

Museum og Hofteater

Teatermuseet i Hofteatret – museum, scenen og cafeen – er åbent for publikum tirsdage-søndage kl. 12-16.

Rybner rykker

Det er på høje tid at gøre opmærksom på en af nutidens pragtfulde og historisk verdensudvidende aktioner: Rybners Bureau. Sjældent har en kulturvirksomhed levet så godt op til sit eget slogan som hans: "Underholdende oplysning med indersiden af hovedet". For dem, der ikke vidste det eller troede det forholdt sig sådan, kan de her få syn for sagn om, at fodbold om ikke er al kulturs brændpunkt, så rummer og rammer ret så mange facetter af verden. Hvad har fx. Søren Kierkegaard, der skrev noget af det bedste om teatret, jeg kender (nemlig "Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv", publiceret i Fædrelandet i 1848) med FC Barcelonas nye brasilianske stjerne, Neymar da Silva Santos Júnior, at gøre?

» se mere her på facebook

» og her på Rybners blog

Omgangshøjde

Det er sent fredag 26. april. Sidder og ser premieren på DK4's program Bog og forfatter med Knud Arne Jürgensen om hans nye bog om teaterkritikeren Jens Kistrup, optaget i Teatermuseet i Hofteatret. Fint og klart og afbalanceret. Og så flotte billeder fra den tomme sal og scene, hvor en helt anden feinschmecker end Kistrup, Martin Hall, stod aftenen før for fuld sal og på en scene i forstærket lys og mørke og lyd. Det gælder om Hall, som det gælder, hvad Jürgensen siger om Kistrup: Han fordrer omgangshøjde.

Hvad jeg tænkte om Martin Hall efter gårsdagsens koncert – Hall som jeg ikke tidligere havde mødt personligt, til trods for at vi med få måneders afstander er lige gamle og har delt forlag i en række år – kunne måske også gælde Kistrup: afmægtighed forvandet til engageret aggression forvandlet til smuk og klar mildhed og veneration over for alt det værste ved verdenen og længsel efter det skønne ved den, som hele tiden vil forsvinde, hvis ikke vi tager det alvorligt.

Alt sammen stærkt opmuntrende.

Om Kistrup i Teatermuseet i Hofteatret: » se mere her og her

Om Martin Halls koncert i Hofteatret til 6 stjerner i Gaffa: » se mere her

Sider

Abonnér på RSS - Hofteatret