Tilbage til top

Revyglimt

Omkring Teatermuseets lille garderobe finder man to af den moderne tids store teaterbygninger, som på hver sin måde har lagt rum til folkelig forlystelseskultur omkring musikteatret.

Til højre for garderoben, ude i den hvide forsal, står en model af Operahuset, som blev indviet i 2005.

Til venstre i garderobens hjørne står en model af Scala Teatret. Scala Teatret blev etableret på Axeltorv i 1912, samme år som Teatermuseet blev indviet. Scala Teatret blev et kunstnerisk og kulturelt brændpunkt for udviklingen af en helt ny og moderne forlystelseskultur, baseret på musik og teater, inspireret af den moderne metropols nye og for nogle frivole omgang med køn, race og lignende.

Det var i miljøet omkring Scala, at amerikanske Josephine Baker mødte op fyldt med grænsesprængende jazzkultur og kun iklædt bananskørt. Hun gik siden over i historien gennem børnesangen:

Josefine Baker er så smadder
lækker, når hun står og vrikker
på sit lokumsbræt.
 
Under hendes arme er der fuld
af charme, under hendes sure
tæer er der flæskesvær.
 
Hvis du ikke kommer her og
kysser mig, får du ikke det
som jeg har lovet dig.
 
Josefine Baker er så smadder
lækker, når hun står og vrikker
på sit lokumsbræt.

 

Det var i miljøet omkring 1920'ernes Scala Teatret, at kampen om kønnenes rangorden og udvekslinger blev sat i spil, generøst og moralsk udfordrende. Det var her, Liva Weel optrådte både som drengepigen La Garçonne og dandyen Osborne i Scala-revyen København i Kikkerten 1923-24. Få år senere oppe i 1930'erne var de centrale aktører som Liva Weel og Osvald Helmuth blevet folkeje – og da var Scala Teatrets storhedstid ovre for længst.

Med udgangspunkt i Teatermuseet i Hofteatrets unikke samling af lyd og optagelser fra revyens verden fortæller direktør Peter Christensen Teilmann om nogle af revyens historiske grundtræk fra Scalarevyerne i 1920’erne med Liva Weel og andre over PH-revyen i 1930’erne og Cirkusrevyen og andre med siden da, frem til moderne former for revy og revylignende scenespil.