Tilbage til top

Hofteatret i fremtiden

Forankring og forandring

FLERE BILLEDER

Teatermuseet i Hofteatret står overfor sin største og mest gennemgribende forandring i Hofteatrets mere end 250 årige og Teatermuseets mere end 100 årige historie. Efter flere års forberedelse lukker vi 1. marts 2021 indtil december 2022 for at igangsætte et stort fondstøttet projekt, Hofteatret – restaurering og formidling. Hofteatret skal undergå en gennemgående og nænsom restauering af de historiske interiører. Samtidig iværksættes en total istandsættelse og renovering af alt det, der ikke er historiske interiører: installationer, lys, lyd og brugerfaciliteter (toiletter, garderobe, elevator mv.). Og endelig museet have udarbejdet et helt nyt udstillings- og formidlingsdesign, som for alvor skal forny og løfte museets udstillinger og formidlingsaktiviteter. Centralt i projektet står de mange og væsentlige fortællinger om Hofteatret gennem mere end 250 år, som hidtil har været godt gemt væk i vægge og interiører.

Et kvart årtusind går ikke sporløst hen, ligesom tidligere årtiers ombygninger og installation af bl.a. centralvarme, el, sceneteknik og skånegulv på scenen har skjult eller skæmmet arkitektoniske værdier og unikke detaljer. Det skal en nænsom, men gennemgribende restaurering og modernisering rette op på. Hofteatret tilføres samtidig en helt ny og diskret brandsikring, foruden helt nye installationer (lys, lyd, varme) og ikke mindst betjenings- og brugerfaciliteter (reception, butik, elevator, garderobe, toiletter), som fremover samles i et centralt og helt nyt ankomstområde på gadeniveau. Projektet Hofteatret – restaurering og formidling realiseres i et tæt samarbejde mellem Teatermuseet i Hofteatret og Slots- og Kulturstyrelsen og med generøs fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Projektet gennemføres inden for en budgetramme på 73,5 mio. kr.

1. marts 2021 rykker arkitekter, ingeniører, farvearkæologer, konservatorer, håndværkere og mange andre ind for at renovere, istandsætte og helt og aldeles forny husets husets forældede installationer og nedslidte faciliteter og inventarer – alt det, der ikke er en del af de historiske interiører. De smukke gamle historiske interiører skal samtidig gennemgå en nænsom restaurering og konservering. Den del af projektet udføres med Rambøll Danmark og arkitekterne Frank Maali & Gemma Lalanda og Lundquist Tegnestue som rådgivere. Frank Maali & Gemma Lalanda som rådgivere. Maali & Lalanda blev i 2019 tildelt Skandinaviens største arkitekturpris, Nykredits Fonds Arkitekturpris.

Samtidig og sideløbende arbejder JAC Studios som totaleverandør – i et konsortium med Dark Matters og For the love of Light –  tæt sammen med museet om at udarbejde det nye udstillings- og formidlingsdesign, som for alvor skal forny og løfte museets udstillinger og formidlingsaktiviteter – med de mange og væsentlige fortællinger om Hofteatret gennem mere end 250 år, som hidtil har været godt gemt væk i vægge og interiører, i centrum.

”JAC Studios forslag er et modigt, moderne og ambitiøst udstillingsdesign, der samtidigt viser en dyb og nænsom forståelse for Hofteatrets enestående historiske interiører og stemning. Med dem som vinder af Udstillingsprojektet og Rambøll og Arkitekter Mali & Lalanda og Lundquist Tegnestue som vindere af restaureringsprojektet,” siger direktør Peter Christensen Teilmann, ”kan vi nu for alvor gå i gang med løfte den udvikling, som Teatermuseet i Hofteatret har gennemgået det seneste årti, ind i vores tid og verdensforståelse. Hofteatret styrkes markant og konsekvent som en unik kulturhistorisk bygning og attraktion, hvor tre århundreders arkitektur-, kultur- og scenekunsthistorie – ja hele stedets ånd – viser sig som ikke før set. Og som teatermuseum får vi mulighed for at udfolde vores virke som et nutidigt museum i historiske interiører og med moderne publikumsfaciliteter, så vi kan give fortællingerne om Hofteatret og dansk teaters historie aktualitet og relevans videre til vores besøgende. Og ikke mindst kan vi med fornyet kraft fortsætte vores udvikling som et kulturelt mødested for stadig flere forskellige besøgende og brugere midt i det historiske og aktuelle Danmarks magtcentrum, midt i Københavns Kulturkvarter.” – Læs mere om baggrunden for hele projektet nederst på siden her.

TIDSPLAN OG LUKKEPERIODE
Arbejdet med projektet kræver, at Hofteatret skal lukkes helt ned fra 1. marts 2021 til december 2022. I lukkeperioden vil museet være aktivt på andre fronter uden for Hofteatret, samtidigt med at vi løbende beretter om projektets gang inde i Hofteatret. Vi vil i det hele taget sørge for at være i live og tilstede på andre måder, også i andre sammenhænge og på andre steder. Teatrets historie kommer jo fra og hører til i hele landet, og det får vi nu en fornyet chance for at vise frem og fortælle om. Vi glæder os til det hele!

Udstillinger indtil lukning 1. marts 2021
Indtil lukning 1. marts 2021 fortsætter Teatermuseet i Hofteatret helt som vanligt med faste åbningstider tirsdag-søndag kl. 12.00-16.00 og med udstillinger og andre aktiviteter tilpasset covid19-udviklingen » se mere her

Arrangementer i Hofteatret indtil lukning 1. marts 2021
Den aktuelle situation med covid19 har betydet, at kun få arrangementer, der kan kan gennemføres så retningslinjerne overholdes og det samtidigt er trygt og rart at færdes og opholde sig i Hofteatret » se mere om aktuelle arrangementer her og » se mere om mulighederne for at at afvikle arrangementer af mange forskellige slags her

LINK VEDR. PROJEKTET

  • DK4 producerede i 2017 et timelangt portrætprogram om Hofteatrets historie og Teatermuseet i Hofteatret. Programmet er siden blev lavet om til en podcast » hør mere her.
  • Den2radio producerede i anledning af Hofteatrets 250 års jubilæum i 2017 programmet Hofteatret – magt, maskerade og musik.  » hør programmet her
  • Hofteatret fra 1767 til 2017 »Tidstavle
  • Fra bogen Hofteatret i tiden 1767-2017 »Patina og forfald – tingenes tilstand.
  • Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmanns artikel "Changes with consolidation – and vice versa". The role of theatre museums in the development of Europe" undersøger, hvordan et moderne teatermuseum kan forny formidlingen af både den materielle og immaterielle kulturarv, som museet og ikke mindst dets bygning, her det 250 år gamle Hofteater, er et både traditionsrigt og levende udtryk for. Artiklen giver perspektiver på aktuelle udfordringer for teatermuseer og teaterhistoriske bygninger rundt om i Europa. Som det gælder for mange kulturinstitutioner, nye eller gamle, gælder det for teatermuseer og teaterhistoriske bygninger som fx Teatermuseet i Hofteatret: Bygningen og de fysiske, oftest fredede interiører er ofte både museets vigtige ’genstand’ og største barriere. » læs mere her
  • Slots- og Kulturstyrelsens opslag om projektet » læs mere her

Kontakt og information 
Peter Christensen Teilmann, direktør i Teatermuseet i Hofteatret: 61677081  teilmann [at] teatermuseet.dk (» se mere om Teilmann her)
Annette Straagaard, chef for Restaurering, Slots- og Kulturstyrelsen: 33929977  asg [at] slks.dk

Pressebilleder
Per Romerdahl
, Teatermuseet i Hofteatret: 24231580, per [at] romerdahl.dk

BAGGRUND
Hofteatret – Danmarks ældste teaterhus får nyt liv og moderne udsyn

Hofteatret fra 1767 er mere end et kvart årtusinde år gammelt og Danmarks ældste teaterscene. Teatermuseet har ligget og levet i Hofteatret siden 1922 og er således snart 100 år gammelt og et af Danmarks ældste specialmuseer. Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane i en sidesløj til det første Christianborg Slot, der brændte i 1794. Men Hofteatret undgik branden og er nu en af de sjældne og eneste 1700-tals bygninger, man kan besøge og færdes frit i: Over det hele i salen, på den skrå scene, hvor bl.a. den unge H.C. Andersen har optrådt, på balkonerne og i de små loger, hvor bl.a. Frederik 7. og Grevinde Danner tilbragte mange aftener i 1850’erne – og hvor konger og dronninger, prinser og prinsesser sidder den dag i dag til forestillinger og koncerter.

Hofteatret blev skabt af den helt unge Christian 7 i 1767 – og bygget direkte ind i kongens daværende magasin (rustkammer) for rustninger, mindre våben, seletøj mv. som hensigtsmæssigt lå oven på de kongelige stalde. Hofteatret blev skabt i tidens europæiske stil for hofteatre. Her blev der holdt maskeballer for magtens elite. Og Her Det Kongelige Teater sine elevskoler bl.a. for ballet, hvor en meget ung H. C. Andersen var elev.

I 1842, få år før Enevældens ophør,kom den knapt så unge Christian 8 til. Han omskabte ogmoderniserede teatersalen, både dets interiører og brugen af den. Salen fik det smukke og varme Guldalder-interiør, som stadig præger Hofteatret den dag i dag. Salens indretning blev samtidig moderniseret, så den matchede en ny tids offentlighed og teaterkultur. Som det første hyrede Christian 8en italiensk operatrup, som var en vild modsætning til traditionen på Det Kongelige Teater. Hofteatret var nu blevet et offentligt operahus, hvor alle kunne komme, hvis de købte billet – og det gjorde de til fulde.

Hofteatret og teatermuseet er i det hele taget fyldt med historier og hændelser, der ikke bare fortæller om livet i Hofteatret, men i høj grad også om hvad der er sket uden for Hofteatret. I dag rummer hver lille niche i Hofteatret og hver genstand i Teatermuseets samlinger spor af Hofteatrets historie og af teaterkunstens beskæftigelse med verden uden for teatret. Du kan bevæge dig bevæge frit rundt i det mere end 250 år gamle teaterhus. Man kan se spor af det oprindelige rustkammer, sidde i de kongelige loger, kigge ind i de hemmelige siderum eller gå op på den scene, hvor Christian 7 selv og stjerner som H.C. Andersen i sin tid optrådte. Eller være tilskuer til forestiller, koncerter, foredrag og alt mulig andet, som også gør Teatermuseet i Hofteatret til et nutidigt kulturelt mødested.

Men Hofteatrets installationer og inventarer har været nedslidte i mange år, og de smukke interiører trænger til istandsættelse og restaurering. Og ikke mindst lader publikumsfaciliteterne og formidlingsmulighederne meget tilbage at ønske. Derfor skal Hofteatret nu gennemgå en omfattende, men nænsom restaurering, foruden en altgennemgribende istandsættelse af installationer og faciliteter, foruden en markant fornyelse af museets udstillings- og formidlingsvirke.

Teatermuseet i Hofteatret er i dag i én og samme portefølje et moderne museum for teater og teaterkultur, Danmarks ældste teatersal og et kulturelt mødested. I alle tre henseender har vi i flere år kæmpet med nedslidte installationer og forældede faciliteter – alt det, der ikke er en del af de historiske interiører. Et kvart årtusind går ikke sporløst hen, ligesom årtiers ombygninger og installation af bl.a. centralvarme, el, sceneteknik og skånegulv på scenen har skjult eller skæmmet arkitektoniske værdier og unikke detaljer. Det skal en nænsom, men gennemgribende restaurering og modernisering i de kommende år rette op på. Hofteatret tilføres samtidig en helt ny og gennemgribende, men diskret brandsikring, foruden helt nye installationer (lys, lyd, varme) og ikke mindst betjenings- og brugerfaciliteter (reception, butik, elevator, garderobe, toiletter), som fremover samles i et centralt og helt nyt ankomstområde på gadeniveau. 

Ankomstområdet kommer til at ligge, hvor den nuværende store publikumstrappe befinder. Trappen er ikke en del af det oprindelige Hofteater. Rummet var oprindeligt en del af de kgl. Stalde og den arkitekturhistoriske oplevelse af interiørets oprindelige funktion styrkes også med det nye ankomstområde. Når samtidigt de betjenings- og brugerfaciliteter, der hidtil har været placeret i den historiske forsal, trækkes ud og ned i det nye ankomstområde, så gives der samtidigt mulighed for at styrke oplevelsen af, at Hofteatret, før det blev kongens teater, var et Rustkammer. For i forsalen ser man stadig de oprindelige rustkammer-interiører fra 1730’erne.

Det er sjældent i dagens Danmark, at man har fri og uhindret adgang til at besøge og opholde sig i bygninger og interiører fra 1700-tallet. Men det har man i Hofteatret. Den oplevelse styrkes, ikke bare i forsalen, men også i foyeren og ikke mindst inde i teatersalen, som simpelthen er bygget ind i det udenom liggende rustkammer. Især den store forsal og området omkring scenerummet præges den dag i dag af de oprindelige interiører og farver fra 1700-tallet, ligesom den store sal stadig er præget af den restaurering og ændring i interiør og farver, der blev gennemført i 1842. Overalt er der spor af det liv, der har fyldt Hofteatret til forskellige tider. 

Tidens tand har selvfølgelig gnavet, men detaljerne er stadig tydelige, nu fyldt med patina – det stille forfald i overfladen, der øger skønheden. Det gælder fx de smukke inskriptioner og signaturer, der er skrevet ind i forscenens vægge af skuespillere og andre. De er jo ikke en del af de oprindelige interiører fra 1700-tallet, men faktisk tilføjet graffiti fra 1800-tallet. Det ene med det andet er det, der giver Hofteatret sin helt specielle historiske atmosfære.

Men hvilken slags forfald skal beskyttes og bevares for eftertiden og med hvilken begrundelse – og hvilken slags skal ikke? Hvis man skal restaurere og renovere Hofteatrets historiske interiører af hensyn til eftertiden – hvad skal man så lægge vægt på, hvilke arkitekturhistoriske forhold skal så styre valget, og hvilke kulturhistoriske værdier skal gælde?

Et af de forhold man kan tage udgangspunkt i er, hvilke funktioner og formål, Hofteatret har i dag og skal have i fremtiden? Derfor arbejder Teatermuseet i Hofteatret også tæt sammen med både museums- og teaterverdenen, ikke bare i nærmiljøet i København, men i det øvrige Danmark, Norden og Europa. Det Europa, som er fyldt med historiske teatre uden museumsvirksomhed og ofte med stærkt begrænset adgang for publikum. Netop ved at være Teatermuseet i Hofteatret – og at have Hofteatrets interiører i sig selv som museets vigtigste ‘formidlingsgenstand’ eller fortælling – er der fri adgang til at opleve det, vi sjældent har mulighed for i dag: at færdes i og fornemme et historisk interiørs vingesus, et 250 år gammelt steds ånd. Hofteatret har gennem de seneste to årtier  i stigende grad været anvendt til en række vidt forskellige museums-, arrangements- og formidlingsfaglige aktiviteter. Nogle relaterer til Teatermuseet som museum, andre til Hofteatret som(historisk) teater- og scenerum, og andre igen til huset som historisk seværdighed og kulturelt mødested.

Uanset hvad Hofteatret bruges til, så er den største udfordring i forhold til bygningens enestående historiske og atmosfærefyldte interiører på én og samme gang at bevare dem over tid og at formidle dem her og nu, samtidig med at museets bredspektrede formål og aktivitetsniveau styrkes, foruden at de besøgende mødes med moderne brugerfaciliteter (toiletter, adgangsforhold mv.). Det vil utvivlsomt skabe de tidssvarende forudsætninger mht. publikumsfaciliteter og serviceringsforhold, der vil kunne løfte besøgstal og styrke driften. Først og fremmest vil projektet kunne løfte niveauet for brug og formidling af Teatermuseet i Hofteatret som et moderne museum og kulturelt mødested – og i særdeleshed af Hofteatret som historisk Hofteater og seværdighed midt på Slotsholmen.