webtekst36

webtekst36 er et vigtigt kultur- og teaterhistorisk dokument med interessante aktuelle perspektiver – udgives i anledning af Teatermuseet i Hofteatrets aktuelle [vinterhalvåret 2018-19] lille nicheudstilling Hilsen til Matador, som vi viser i anledning af at det er 40 år siden, at tv-serien Matador havde premiere i det sene efterår 1978. » se mere om Hilsen til Matador her

webtekst36: Den danske Nationalscene under Besættelsen var oprindeligt et særtryk af det svenske tidsskrift Ord och Bild fra 1946, skrevet til medlemmerne af Selskabet for Dansk Teaterhistorie og udgivet i forlængelse af ophøret af Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark. Artiklen er et kvalificeret og afbalanceret kulturhistorisk essay – og det er skrevet af en tidens store kulturpersonligheder, Robert Neiiendam. Neiiendam var en af stifterne af Selskabet for Dansk Teaterhistorie og den egentlige skaber af Teatermuseet i Hofteatret, som han var direktør for i en menneskealder. 

Udstillingen Hilsen til Matador er netop en hilsen til Matador, til den kulturelle omverden og samtid, serien udspringer af og siden har præget vores forståelse af. Det er meget rammende blevet sagt om Matador, at seriens hovedperson i virkeligheden er tiden og tidens gang fra 1929 til 1947, to år efter afslutningen på Anden Verdenskrig og ophøret af Tysklands besættelse af Danmark. Matadors univers er virkelig en dansk lilleverden fra 1929 og op gennem 1930’ernes krise og ind i krigen. Der er få spor af de menneskelige og sociale katastrofer, der fulgte af Første Verdenskrig og den økonomiske verdenskrise med børskrakket i USA i netop 1929, som satte pres på også Danmark og udløste nazismens fremmarch i Tyskland og besættelsen af Danmark. Matador præges i glimt af den store samtids historie, hvor den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig prægede og pressede tidens kulturliv og kommunikationsformer. 

Hvis vores nutid anno 2019 er kendetegnet ved ekspressivt pres på kommunikationsformerne og normative krav til rettighederne – apropos den pågående krænkelsesdebat – så var den tid, Matador foregår i, præget af intensivt og ofte skjult pres på de samme forhold, men på helt andre vilkår. Det er et mærkeligt paradoks, at Matador viser både mellemmenneskelige situationer og større samfundsmæssige tabuer og konflikter fx om (selv)censur – men det er fremstillet på en måde, der viser os, hvordan mennesker og verden hænger sammen på trods af det og i kraft af alt andet end det. 

I Hilsen til Matador viser vi nogle eksempler på, hvordan dansk teater og kunst på forskellige måder rummede en underforstået kritik af og opgør med især den tyske besættelsesmagt og dens censur. webtekst36: Den danske Nationalscene under Besættelsen omhandler den samme tid og situation specifikt hvad angår teatret, i særdeles Det Kongelige Teater. Enkelte eksempler fra Hilsen til Matador er også belyst i teksten.