Tilbage til top

webtekst24

webtekst24 handler om teatrets specielle evne til og mulighed for at gribe nutiden og samtiden i flugten og give dens problemer, dens tabuer og konflikter kunsteriske udsagn. webtekst24 består af et samlet undervisnings- og formidlingsmateriale, som Mungo Park Kolding, Aalborg Teater og Teatermuseet i Hofteatret har udarbejdet sammen. Centralt i materialet er de to teatres forestilling YAHYA HASSANS DIGTE - en musikalsk iscenesættelse af digtsamlingen YAHYA HASSAN. En forestilling, som i november 2015 også blebv opført på Svalagangen i Aarhus. Artikler om selve forestillingen suppleres i webtekst24 med historiske, kulturelle og kunstneriske perspektiver. Materialet kan bruges i forskellige faglige sammenhænge (dansk, samfundsfag, teaterhistorie, drama, kulturformidling osv.) og på forskellige niveauer (folkeskolens ældste klasser, i gymnasierne, på højskoler, i læseklubber, på de videregående uddannelser osv.) » hent webtekst24 her

webtekst24 indgik i grundlaget for udstillingen samtiden i teatret – teatret i samtiden, som er første version af Teatermuseet i Hofteatrets nye – lille – frontudstilling om et aktuelt tema i teatret med – større – historisk perspektiv. Projektet omfatter en række eksempler fra teatrets historie fra Henrik Ibsens samtidsrealistiske dramatik og helt frem til en række nyskrevne danske dramaer om samtiden – kort sagt fra Henrik Ibsen på Det Kongelige Teater i 1879 til Yahya Hassan på Mungo Park Kolding oktober 2014.

Om det handler om krig, kønsroller, magtmisbrug, familieforhold eller andre ting, der rummer tabuer og tendenser i samtiden – teatret kan om nogen opfange og udtrykke det og har gjort det næsten altid.Det er altså ikke noget nyt, at teatret tager her-og-nu, altså samtidens tendenser og tabuer op, fanger dem i flugten og sætter dem op på scenen, for at give dem dramatisk udtryk og vække til debat. Gennem tiden er det sket på mange forskellige måder, men  i hvert fald siden 1870’erne har man spillet teater om samtiden på en ofte ret direkte og realistisk facon, både i forhold til hvordan man spillede det og hvad forestillingerne handlede om. 

Ganske ofte er det faktisk teatret, der før noget andet og nogen anden kunstart har været i stand til at give stærke og tidssvarende udtryk for de problemer og udfordringer, der har stukket næsen frem i det omkringliggende samfunds pågående udvikling uden at samfundet selv har kunnet eller villet se det i øjnene. Teatret har i hvert fald siden 1880’erne stræbt mod at gribe fat i nogle af de vanskeligste emner, man kan forestille sig at gribe fat i. Vanskelige, ikke bare fordi det drejer sig om ømtålelige emner, som mennesker, samfundet og offentligheden har svært ved at håndtere – men fordi det er emner, som kan synes næsten umulige at dramatisere og skabe teater ud af.