Tilbage til top

Kulturaften i Hofteatret

TORSDAG 14. NOVEMBER KL. 19-22 inviterer til en hyggelig og oplysende novemberaften i Hofteatrets historiske rammer – med og om nogle af de personligheder, der har været banebrydende i dansk kulturhistorie og ofte også sat deres præg på Hofteatret. Dørene åbnes kl. 19 og lukkes kl. 22. Arrangementet er gratis mod betaling af normal entré eller fremvisning af årskort.

Kom og hør om dansk ballets store fornyer og ungdomsoprører, Flemming Flindt og Carl og Anne Marie Carl Nielsen, foruden om nogle af de marakante kvinder, der gennem tiden har præget Hofteatret: Grevinde Danner, Margit Brandt og andre. Vær med hele vejen igennem eller kom og gå som du vil. Programmet er:

kl. 19.15 Velkomst ved Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann

kl. 19.25 Samtale om bogen Mandarinen. Flemming Flindt - et teaterliv med Knud Arne Jürgensen og Vivi Flindt i samtale med tidl. litterær direktør for Gyldendal, Johannes Riis. ”Fremragende bog om Flemming Flindt, der skabte sin generations ungdomsoprør i dansk ballet”, Gregers Dirckinck-Holmfeld.

kl. 19.55 Pause. Cafeen er åben, bogen kan købes og der er lejlighed til at se (og høre!) vores aktuelle udstillingNu – til stregen! I teatret med Gregers Dirckinck-Holmfeld  og Claus Seidel.

kl. 20.15 Billedhuggeren, komponisten og kærligheden– en musikalsk fortælling om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen og komponisten Carl Nielsen. Et moderne kunstnerpar i overgangen mellem 1800-tallet og 1900-tallet. Jakob Bahr spiller klaver, Tine Popp Madsen og Frederik Schøler fra Silkeborg Bibliotekerne fortæller. Et rørende tidsbillede i krydspunktet mellem kunst og kærlighed.

Kl. 21.30 Afrunding ved Peter Christensen Teilmann med introduktion af museets nye særomvisning Kvinder på kanten – i Hofteatret

Ønsker man at sikre sig plads, kan man tilmelde sig på tilmelding [at] teatermuseet.dk ()– mrkt. 14/11