Frederik og Louise

Et af de mest kontroversielle kongelige ægteskaber i Danmark var ægteskabet mellem Frederik 7 (1808-63) eller Frederik Folkekær og den tidligere balletdanser, modehandler og enlige mor Louise Rasmussen, som med deres giftermål i 1850 blev til Grevinde Danner (1815-74). Som offentlige figurer var de udsatte, men også på hver deres måde meget markante personligheder, der indadtil arbejdede sammen, som vi kender det fra nyere tids præsident- og statsministerpar – og fra den kongelige families seneste generationer. 

Frederik og Danner havde i nogle år i 1850’erne deres faste plads i Hofteatret i den store loge bagest på balkonen i Hofteatret. Var Danner alene på besøg i Hofteatret sad hun i sin egen lille loge ved siden af. Hofteatret blev i de år et privat og kulturelt fristed for de to, midt i et København, hvor de blev mødt fra mange sider, både fra samfundets øverste og nederste lag, med voldsom sladder og hetz af en art, som man skal frem i den moderne medieoffentlighed for at finde magen til. I anledning af Hofteatrets 250 års jubilæum er Frederik 7's og Grevinde Danners loge blev sat i stand takket være generøs støtte fra Inger og Jørgen Nygaard Larsen Fond. Vægge og interiører er blevet afdækket, udbedret og genmalet med de oprindelige materialer og farver. Bl.a. er loftet malet med ‘islandsk mos’, som er en tangart, der koges og sies og iblandes vand og kridt. De nye montrer er specialfremstillet og designet i den lyse blå farve, som går igen i Danners lejlighed i Ny Vestergade ved Nationalmuseet, og som er gemt i de historiske paneler i Hofteatrets scenerum, foruden i Hofteatrets smukke sceneloft, som blev lavet under Fr. 7 og Danners tid i Hofteatret. 

Se Boris Boll-Johansens nye animationsfilm for børn og voksne om Frederik og Danner her:

Støttet af Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond.

Perspektiv på Frederik 7 og Grevinde Danner
Frederik 7 huskes mest som kongen, der afskaffede Enevælden. Han blev konge som 40 årig  i 1848, i en fase, hvor Enevælden havde været den gældende styreform i næsten 200 år, siden 1660. Året efter, i 1849, underskrev han Danmarks første Grundlov, og dermed blev døren for alvor åbnet ind til den demokratiske styreform, som siden blev udviklet etape for etape frem til den form for parlamentarisme, vi har i dag med Folketinget – der har til huse i Frederik og Danners gamle bolig, Christiansborg Slot.

Frederik fik tilnavnet Folkekær, fordi han mødte folk, hvor de var og boede rundt om i landet. Det ser man spor af rundt omkring med mindetavler og -buster i fx Hinnerup og Køge. Han elskede sysselsætninger som arkæologi og fis¬keri, og er blevet kaldt Danmarks hyggeligste konge. Men i hans egen tid var han og Grevinde Danner også meget omdiskuteret og kritiseret.

De befandt sig i centrum af et København, der på mange måder var under pres og forandring. En ting var den politiske røre i andedammen, som førte til enevældens afskaffelse og en ny forfatning. Noget andet var Treårskrigen 1848-50 i Slesvig-Holsten, som den danske stat nok kom usvækket ud af, men som kostede mange menneskeliv. Noget tredje var, at det centrale København, den gamle middelalderby inden for voldene, her midt i 1800-tallet rummede fem gange så mange, nemlig 125.000 indbyggere på samme plads som i dag. Her var larm og kaos og dårlig hygiejne i huse og stræder, fulgt af kolera¬epidemi og åbning af byportene i 1857 for at lette på mennesketrykket osv. Samtidig tog den teknologiske udvikling fart med det nye elektriske lys, kulbuelyset, de første togbaner osv. Det var en sådan verden i hastig forandring, Frederik og Danner måtte agere i.

Frederiks liv som konge blev indledt med krig, Treårskrigen, og sluttede med krig, lige før det katastrofale nederlag i 1864. Men konflikt og politik interesserede i virkeligheden måske slet ikke Frederik, i hvert fald ikke i samme omfang som arkæologien, som han bl.a. kunne dyrke i området omkring Jægerspris. En interesse, som siden er gået videre til H.M. Dronning Margrethe 2. 

Som andre offensive, magthavende kvinder mødte Danner modstand nede fra og oppe fra. Hun havde taget hele turen op ad den sociale rangstige. Født af en ugift tjenestepige, optaget som 11-årig på Det Kongelige Teaters balletskole, som havde plads her i Hofteatret, fastansat som 20-årig ved balletten, født en søn uden for ægteskab, etableret som nyskabende, kontroversiel modehandler, gift med kongen til venstre hånd og gjort til grevinde. Danners levned var på mange måder uhørt. Hun mødte som andre hetz fra de privilegerede klasser, hun levede blandt, men også fra andre dele af samfundet og den tids sociale medier: karikaturer, tegninger og billeder.

Trods det gav Danner alt hun havde af privilegier og midler tilbage til samfundet. Hun brugte arven til at etablere Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen, det senere Dannerhuset i København, og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, som arvede Jægerspris gods og slot og øvrige ejendomme i Hornsherred. I løbet af få år blev flere børnehjemsbygninger opført rundt om slotsgården og allerede i 1886 husede Stiftelsen 338 børn. 

Hvad Danner lagde de socialpolitiske grundsten til i 1870’erne, er der siden blevet bygget videre på både hos det offentlige Danmark og i kongehuset, aktuelt med H.K.H. Kronprinsesse Marys Fond eller i daglig tale Mary Fonden. Danner kom nedefra, og hun opnåede aldrig anerkendelse fra det officielle Danmark. Hvor Frederik 7 ligger begravet samme sted som andre kongelige, i Roskilde Domkirke, der er Danner begravet i parken til deres bolig, Jægerspris Slot.

“Butikkerne med Klæder og Modevarer gjorde grumme lidt for at drage Kunderne indenfor. Der var i Regelen ingen som helst Vinduesudstilling. En af de første, der forstod Reklamens Magt var Modehandlerinde Louise Rasmussen. [...] I 1844 aabnede hun i Vimmelskaftet et Magasin for Pariser Modevarer, og i sit Vindue stillede hun en mekanisk Voksfigur, en Drejedukke, der snurrede rundt og fremviste Damehatte.” Om Louise Rasmussen som modehandler, Fra det gamle København – Frederik den Sjettes By (1935)