Tilbage til top

Danske Operetteperler

ved Operettekompagniet
28.-29. oktober 2017, kl. 17.00
ved Operettekompagniet

Danmark er et operetteland med stort O! Tænk bare på Reesen, Lumbye og Kai Normann Andersen - eller Hans Kurt & Else Marie, Tonny & Tove ... listen er lang! OperetteKompagniet agter at holde den gyldne epoke i ave - og genopliver hermed disse sande perler-på-stribe fra vor store hjemlige sangskat. De skønne sopraner, Signe Asmussen & Elsebeth Dreisig, og smægtende tenorer, Bo Kristian Jensen & Thomas Peter Koppel, står klar med kæden - i snorlige harmoni med den til lejligheden sammensatte Perle-Trio, kyndigt ledet af kapelmester Carol Conrad.

Kom ind i Hofteatret og nyn med på de evigt-populære melodier fra Farinelli, Gadeprinsessen, Landmandsliv og selvfølgelig Mød Mig På Cassiopeia. Sværm hen til Stemningsmelodien, Glemmer Du, Lille Du, Du Gamle Måne og Man Elsker kun Én Gang I Livet. Sving med på såvel den udødelige Champagnegalop som den nyskrevne Operettehymne.

Og så er der jo alle anekdoterne! Dem får du i rigelige mængder gennem vores lystigt-fortællende konferencier. Må kulturarven fra en svunden tid dyrkes og nydes - og fortsat berige os! Operetten lever - traditionen fortsætter ...

​Tidspunkt: Lørdag d. 28. oktober og søndag d. 29. oktober 2017, kl. 17.00.

Billetter á 400 kr. købes på www.operettekompagniet.dk