Breve fra et grænseland

Breve fra et grænseland er en udstilling om årene omkring midten af 1800-tallet, som er nogle af de mest dramatiske, men også efterhånden glemte i Danmarks historie. Her blev de første sten til demokratiets fundament, Grundloven, støbt i København, samtidig med at Treårskrigen bragede løs i Slesvig og fik tilværelsen til at bryde sammen for familier og venner, der pludselig befandt sig på hver sin side af fronten.
 
Treårskrigen 1848-1850 er også blevet kaldt første slesviske krig med henvisning til anden slesviske krig og det store nderlag i 1864. Treårskrigen var en voldsom og omkostningsfuld krig mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i Helstaten, det vil sige kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Treårskrigen var på mange måder en borgerkrig, hvor slesvig-holstenerne blev støttet af Preussen. I begyndelsen af krigen vandt den slesvigholstenske hær en række sejre, hvorefter den danske hær trak sig tilbage langs den jyske østkyst. Herefter fulgte en række begivenheder, der faldt ud til Danmarks fordel. Flere europæiske stormagter greb ind og tvang Preussen til at trække sig ud af krigen i 1850. Dermed stod den danske hær igen kun over for den slesvig-holstenske hær, som blev besejret den 25. juli 1850 i slaget ved Isted. Det blev et af krigens blodigste slag, der banede vejen for krigens afslutning og en begrænset dansk sejr.
 
Midt i det hele stod familien Bauer, der boede udenfor Vesterport i København. Familien bestod af skuespilleren Johan Daniel Bauer (1798-1880) og hustruen, solodanseren Charlotte Amalie Bauer (1800-1882) samt deres 5 børn, heriblandt sønnen August Fridolin (1825-1905).
 
I 1849 blev han sendt i krig som menig soldat, og de næste år brevvekslede han intensivt med sin far for at holde kontakten til hjemmet. Det er en meget værdifuld brevsamling, der belyser en række aspekter ved Treårskrigen. August Fridolin beskriver krigen, forholdet mellem soldaterne, civilbefolkningen samt mellem de dansk- og tysksindede i Sønderjylland. Johan Daniel Bauers breve gengiver stemningen i guldalderens København og på hjemmefronten: Familiens bekymring for deres søn samt de mange rygter, der florerede i hovedstaden om sårede, døde og tilfangetagne, og ikke mindst Grundlovens gennemførelse og koleraens hærgen i hovedstaden beskrives i brevene.
 
I dag er det svært at forestille sig, at så dramatiske begivenheder kun kunne kommunikeres via breve, der var dagevis undervejs. Eller hvad afstanden i tid betød for de involveredes forståelse af, hvad der skete i krigen. Brevvekslingen står tilbage som samtidsseismografiske, topografiske og personalhistoriske beretninger fra en social, national og kulturel brydningstid, som vi stort set har glemt. Brevene er skrevet i fortrolighed mellem far og søn, de er humørfyldte og ærlige. De indeholder detaljerede beskrivelser af kultur- og mentalitetshistorisk interesse, men også af krigens gru, f.eks. i de voldsomme og blodige slag ved Isted og stormen på Frederiksstad i 1850. Brevene udgør et stykke spændende kulturhistorie i krydsfeltet mellem de personlige levnedsskildringer og den samfundsmæssige udvikling i en hovedstad plaget af kolera på den ene side og den national- og regionalhistoriske samfundsvikling på den anden. Udstillingen er et billede på denne tid og dets historie.

Hele brevvekslingen er udgivet i bogform med indledning og kommentarer af ledende museumsinspektør Mikael Kristian Hansen og kan købes i Teatermuseet i Hofteatrets bogsalg for kun 150 kr (hardback, farveill.). Bogen kan ligeledes bestilles via mail info [at] teatermuseet.dk eller tlf. 33 11 51 76 og følgende leveres pr. post. Her tillægges prisen dog porto. » Læs anmeldelse af bogen her

Projektet er støttet af følgende fonde: 
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond
Christmas Møllers Mindefond
Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat II
SydbankFonden og Sydbank Sønderjyllands Fond
Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond