Tilbage til top

Blog

Døden i dansk teater?

Det behøver ikke være så alvorligt. Men det må gerne. Teatermuseet i Hofteatret planlægger en større temaudstilling om "Døden i dansk teater – fra Jeppe på bjerget til Manifest 2083". Døden i teatret har mange forskellige udtryk.

Døden kan være blot et indirekte tema (fx Christian Lollikes om plejehjemsbeboere), i en enkelt scene eller meget dramatisk (her dør han i scene 5, eller han 'dør' som Jeppe på bjerget tror han gør det, da han tror han bliver hængt). Det kan være hele ele forestillinger, hvor døden (som Thor Bjørn Krebs' Om Tommy eller Beckettes Slutspil) eller en bestemt persons død (Vildanden) spiller en afgørende rolle. Det kan også være revynumre (som Tommy Kenters kostelige debutnummer i Cirkusrevyen 1979 om manden, der var alvorligt træt til døden), eller ankedoter eller historier fra teatrets verden (det er sket at døden faktisk har indfundet sig på scenen eller i salen midt under en forestilling).

Der er masser at tage af. Tragisk, tragikomisk, komisk, katastrofalt, alle afskygninger og en hvilken som helst genre. Og det må gerne være om den paradoksale virkning, som teater, der handler om døden, kan have. Jeg ville grine, hvis ikke jeg græd – eller omvendt. Og hvorfor gør man det? » se artikel fra videnskab.dk her

Giv lyd, hvis der er noget, der falder i dine tanker om det her.

Glemte steder og skjulte rum

Her få uger efter, at vi i Teatermuseet i Hofteatret har åbnet udstillingen Interiører og facader – danske teaterbygninger gennem 300 år med Kurt Rodahl Hoppes pragtfulde og atmosfærefyldte fotografier fra teaterbygninger over hele landet – ja, så drager vi til Østjylland for at videodokumentere en af landets måske mest gemte og glemte, men for så vidt velbevarede og fredede teatersale med fremtidspotentiale: Odder teatersal. Teatersalen ligger indesluttet på førstesalen i det gamle Centralhotel midt på torvet i Odder. Hotellet med det indbyggede teater blev bygget i 1908 og blev i årtier anvendt  til rejsende forestillinger som i sin tid romantiske syngestykker og senere Cirkus Reveuen, Liva Weel og senere igen i 50'erne besøg fra Bellevue teateret m.fl. .

Undervejs gennemgik det forskellige forandringer af andre hensyn end til teatersalen. I 1974 blev de første beboelseslejligheder indrettet på 4. sal i hotellet, og i 1977 blev restaurationen i hotellets stueetage indrettet til herretøjsforretning, som stadig findes. I 1993 blev hele Centralhotellet fredet. Planstyrelsen begrundede fredningen af det på det tidspunkt 85 år gamle hus med, at der ikke findes lignende eksempler på hoteller fra århundredeskiftet med så væsentlige islæt af kunstnerisk formgivne elementer og med så velbevaret en teatersal. I 1995 blev Centralhotellet sat til salg. I den forbindelse voksede den lokale interesse for, at Odder Kommune skulle overtage hotellet til kulturformål. Projektet fik dog ikke den tilstrækkelige tilslutning i byrådssalen. Én stemme afgjorde udfaldet. Siden har teatersalen stået ubrugt hen, som en fredning tænkt til forfald. Hvad det naturligvis ikke er. Og lokale kræfter med professionel erfaring i bygningsrestaurering og -fornyelse med kulturelt indhold fortsætter med at gøre deres for at bringe liv i den gamle teatersal. De vil i virkeligheden blot på nutidens præmisser skabe, hvad den oprindelige etablering af en fuldfed teatersal inde midt i Centralhotellet var et udtryk for for over 100 år siden: et levende kulturhus, hvor teaterkulturen var i centrum for forskellige former for livsstils- og kulturaktiviteter.

Sikke en historie! Den vil Teatermuseet i Hofteatret gerne fortælle og vise perspektiverne i.

 

CaféTeatret – levende billeder

Er det dokumentar eller en tidlig kunstnerisk tonet udgave af hjemmevideo med 8 mm? Teatermuseet i Hofteatret har for nylig afsluttet sin udstilling om CaféTeatret, et af de mest levende og interessante vækstpunkter i det institutionelle danske teaterliv siden 1960’erne. I de tidlige år optog Erling Larsen, der stod som teatrets daglige leder gennem 40 år, en række smalfilm fra teatrets dagligliv. Ikke så meget billeder fra scenen som alt det andet, der hører til i et levende teatermiljø, hvor alt hænger sammen og alle gør alt for at det hele kommer til at virke. Pragtfulde optagelser af stort og småt fra det første tiår af CaféTeatrets gøren og laden » se det her

I udstillingen indgik også andre dokumentariske videoer, der viste CaféTeatrets aktualitet, dengang som nu (hvor de skrives CT). Fx et videoindslag om fx den muslimske standupper Viva Shazia Mirza fra London. Mirza var en af flere internationale first movere inden for performance poetry og stand-up comedy. Hun optrådte to gange på CaféTeatret og KafCaféen under megen medieopmærksomhed - og politibevågenhed, da hun ofte var udsat for trusler på grund af sin frimodighed » se mere her

» se mere om udstillingen her

 

Tidens tand – og Struensees

foto fra Medicinsk Museion
foto fra Medicinsk Museion
foto fra Medicinsk Museion

Uhauha: ”Den største af disse Tænder er en Øjentand af Johan Friderich Struensees Mund: den anden er en Fortand af Enevold Brandts Mund. Dem begge har jeg", skrev distriksmedicus M.W. Kall i et dokument, "udbrudt strax, da Stagerne, hvorpå de to Hoveder sadde, vare nedfaldne, og førend Legemerne blev nedgravne.”

Struensees tand og Enevold Brandts med, thi de er i samme glas og ramme, er nu tilbage på Medicinsk Museion efter at have været udlånt til Rigsarkivets dokumentariske udstilling sidste år om Struensees politiske gøren og laden.

Samtidigt med Rigsarkivets udstilling havde vi på Teatermuseet i Hofteatret også en form for udkantshistorie om Struensees fald, fortalt gennem dokumenter af forskellig slags, der viste om den offentligheds- og mediekultur, som Struensee var afgørende med til at skabe, og som han selv og Caroline Mathilde blev ofre for i 1770'erne.

I 2012 fik Struensee igen også et kunstnerisk tolket efterliv, især jo gennem filmen En kongelig affære med Mads Mikkelsen. På Teatermuseet i Hofteatret har Struensee nu et permanent efterliv. Ikke bare på grund af de historiske dokumenter og interiører, der fortæller om hans sidste nat til maskebal på Hofteatret, men også gennem nye tolkninger af historien og myten af scenografen Jens-Jacob Worsaae, forfatteren Boris-Boll Johansen og komponisten Hans Sydow » se mere her

ps. Enevold Brandt var den første leder af Hofteatret. Tidens tand ...

Rybner rykker

Det er på høje tid at gøre opmærksom på en af nutidens pragtfulde og historisk verdensudvidende aktioner: Rybners Bureau. Sjældent har en kulturvirksomhed levet så godt op til sit eget slogan som hans: "Underholdende oplysning med indersiden af hovedet". For dem, der ikke vidste det eller troede det forholdt sig sådan, kan de her få syn for sagn om, at fodbold om ikke er al kulturs brændpunkt, så rummer og rammer ret så mange facetter af verden. Hvad har fx. Søren Kierkegaard, der skrev noget af det bedste om teatret, jeg kender (nemlig "Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv", publiceret i Fædrelandet i 1848) med FC Barcelonas nye brasilianske stjerne, Neymar da Silva Santos Júnior, at gøre?

» se mere her på facebook

» og her på Rybners blog

Bygninger og festivaler: barrierer og brændpunkter

Bygninger, mursten, drift og indhold, er noget af en udfordring for kulturlivet og samfundsøkonomien. Det gælder for ikke mindst for museer og teatre.

Teatrets position i verden var ilde stedt, hvis ikke nogen på afgørende tidspunkter i teaterkulturens og samfundets udvikling havde set stort på forskellige former for modstand og turdet satse højt og flot på store arkitektoniske bygninger, der næsten løb forud for den kunstneriske situation og selvforståelse på det givne tidspunkt. Fremsynede bygninger kan blive brændpunkter for udviklingen, men den samme slags byggeri kan også skabe problemer på andre niveauer og blive klodser om de institutionelle ben, så murstenene står tilbage som uovervindelige barrierer.

Til den anden side var både museet og teatret på herrens mark, hvis ikke fremsynede folk igen og igen havde indtaget bygninger og rum, der slet ikke var bygget eller tænkt til at være museum eller teater. Prøv at se på dansk teater bare siden 1960'erne. Nutidens teaterkultur er fyldt med vidt forskellige teaterinstitutioner, som er anerkendt på alle niveauer, men som intet var blevet til, hvis ikke de var bygget op fra grunden på steder, hvor de ikke hørte til.

Teatrets bygningshistorie og teatrets bygninger af alle slags er en vigtig del af både den materielle og immaterielle kulturarv. Mursten og miljø, kunst og kultur, barrierer og brændpunkter – det rummer de mange bygninger landet over, der er bygget med det primære sigte at give plads til teaterkulturen og teatrets udvikling i al sin mangfoldighed.– Og det kan man se en flot fotografisk udstilling om på Teatermuseet i Hofteatret fra torsdag 6. juni 2013. Se http://www.teatermuseet.dk/content/interiører-og-facader

Udstillingen åbner samtidigt med, at den nye, ambitiøse og intentionelt landsdækkende teaterfestival CPH STAGE løber af stablen for første gang. Hvad bygninger og mursten er og har været af afgørende betydning for de enkelte teaterinstitutioners etablering og udvikling, det er festivalen for udviklingen af den tværinstitutionelle teaterkultur og dens forbindelse til publikum.

Festivalen er et fænomen som efterhånden har mange forskellige udtryk alt efter hvilket hjørne af kulturlivet, man befinder sig. Men fælles for alle former for festival er nok, at festivalen som fænomen er et reelt udtryk for, at vi i vort velfærdssamfund trods tidens kulturkampe og alt andet lige virkelig har udviklet et større og mere rummeligt kulturbegreb både i forhold til hvad, hvordan, hvorfor og ikke mindst hvor. Festivalen CPH STAGE er en platform for en anden måde at materialisere teatret som levende kulturarv på. Se http://www.cphstage.dk

Ordlydbilled

Høxbroe & Gilbert on stage i Teatermuseet i Hofteatret – det taler for sig selv » se og hør

Samtidsdokumentation

Tillykke til samtlige nominerede og modtagere af Årets Reumert 2013. På Teatermuseet i Hofteatret glæder vi os især over to tildelinger: Ole Lemmeke som Herman Bang, Christian Lollike som dramatiker. Ole Lemmeke blev tildelt prisen som årets mandlige hovedrolle for hans fremstilling af Herman Bang i Bang og Betty på Folketeatret. Som et samtidigt historisk-biografisk perspektiv på Bang som dramatiker og iscenesætter har Teatermuseet i Hofteatret haft og afsluttet udstillingen Herman Bang og scenen. Udstillingen inkluderede foruden en masse materiale fra museets arkiver bl.a. en lydinstallation, hvor Lemmeke læser Bangs essay om Stemmen » se og hør mere her

CaféTeatret, som snart har afsluttet sin anden sæson under det nye, initiativrige lederpar, Laura Ramberg og Christian Lollike, modtog hele tre priser. Christian Lollike fik fuldt fortjent prisen som årets dramatiker, og hans omdiskuterede livtag med samtiden og Breivik-katastrofen i Oslo, Manifest 2083, blev tildelt juryens særpris. Juryen skriver: "Nej, det blev ingen hyldest til terroristen Breivik. På kælderscenen stod bare en skuespiller, der ville forstå, hvordan det var at være Breivik. Det var modigt teater, der insisterede på at forstå det uforståelige". Det har juryen ret i – ud fra en kunstnerisk vurdering. Men det ændrer ikke ved, at timingen og meget andet omkring opførelsen af Breivik var og er særdeles diskutabel – ud fra en institutionel betragtning og et offentlighedssynspunkt. 

Både det ene og det andet er vist og dokumenteret i udstillingen CaféTeatret 1971-2011 – og nu! på Teatermuseet i Hofteatret. Udstillingen antyder også, at det jo slet ikke er noget nyt med den form for dramatisk-realistiske samtidsdiagnose, som Lollike på fornemste og frygtløse vis stiller i disse år. Det har CaféTeatret faktisk forsøgt sig med regelmæssigt siden etableringen i 1971. Med stigende kraft har CaféTeatret satset på ny dansk og udenlandsk samtidsdramatik, der ofte går meget tæt på aktuelle tabuer og temaer i den større offentlighed eller i det lille familieliv.

Fx Ulrike Meinhofs sang (2007) – en teatermontage i Lars Romann Engels iscenesættelse om den kontroversielle Ulrike Meinhof sidste dage i 1970'erne; et både stærkt, knugende og rørende stykke teaterdokumentarisme om et menneske med en yderliggående selvforståelse og et samfund, der taber sådanne mennesker på gulvet. Men her, i modsætning til Manifest 2083, på historisk afstand af den tid, der skildres, og de mennesker, det berørte. Historisk afstand var der til gengæld ikke i Thor Bjørn Krebs' Om Tommy i 2003. Stykket blev et gennembrud for den unge Paw Henriksen og blev en tidlig og stærk kunstnerisk samtidskommentar til et emne, der siden har fået en væsentlig større og mere kompleks offentlighed: udsendelsen af danske soldater til krigszoner i udlandet. Stykket blev senere oversat og spillet i udlandet. – Så Lollike viderfører og fornyr en vigtig tradition i det (slet ikke) lille storybyteater, som CaféTeatret var og er. Se mere »her

Udstillingen er forlænget til og med søndag 19. maj. Senere i foråret følger en webtekst om CaféTeatret og en videovandring i udstillingen med CaféTeatrets daglige leder gennem de første 40 år, Erling Larsen.

Året Reumert 2013: http://www.aaretsreumert.dk/aarets_reumert

 

 

Omgangshøjde

Det er sent fredag 26. april. Sidder og ser premieren på DK4's program Bog og forfatter med Knud Arne Jürgensen om hans nye bog om teaterkritikeren Jens Kistrup, optaget i Teatermuseet i Hofteatret. Fint og klart og afbalanceret. Og så flotte billeder fra den tomme sal og scene, hvor en helt anden feinschmecker end Kistrup, Martin Hall, stod aftenen før for fuld sal og på en scene i forstærket lys og mørke og lyd. Det gælder om Hall, som det gælder, hvad Jürgensen siger om Kistrup: Han fordrer omgangshøjde.

Hvad jeg tænkte om Martin Hall efter gårsdagsens koncert – Hall som jeg ikke tidligere havde mødt personligt, til trods for at vi med få måneders afstander er lige gamle og har delt forlag i en række år – kunne måske også gælde Kistrup: afmægtighed forvandet til engageret aggression forvandlet til smuk og klar mildhed og veneration over for alt det værste ved verdenen og længsel efter det skønne ved den, som hele tiden vil forsvinde, hvis ikke vi tager det alvorligt.

Alt sammen stærkt opmuntrende.

Om Kistrup i Teatermuseet i Hofteatret: » se mere her og her

Om Martin Halls koncert i Hofteatret til 6 stjerner i Gaffa: » se mere her

Ind i os med lydtræsko på

Fod, lys, krop, stemmesejt – Nordisk Nüshu: http://www.youtube.com/watch?v=QKqPPwJOVMg

 

Sider