Tilbage til top

Blog

Glemslen erindret

'Memoria' er egentlig en betegnelse anvendt i den klassiske retorik for det gennem ord og tale at genkalde sig, huske, fastholde og give sprogligt udtryk for et eller andet forhold, en eller anden mere kompleks sammenhæng. Memoria er også en lille, meget smuk forestilling, opført af Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Forestillingen turnerer i disse dage som markering af 70-året for jødernes flugt fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Memoria blev først spillet i en engelsk version i Bielefeld, Tyskland, herefter gik turen til Snekkersten og Hornbæk. Før der sluttes i Halland denne weekend, opførtes Memoria i Teatermuseet i Hofteatret i aftes, fredag 4. oktober.

Publikum sad på scenen vendt ud mod Hofteatrets sal og dens helt specielle lysende mørke, der gav rum og ro til at opleve Else Marie Laukvik og Frans Winthers inciterende og afdæmpede spil. Memoria er en smuk dramatisk gestus, en poetisk genkaldelse af et historisk sammenbrud i civilsamfundets udvikling, af et civilisatorisk skisma uden lige: noget, der aldrig må glemmes og som alligevel skal glemmes for at kunne leve videre. En musikalsk, mumlende og magisk fremkaldelse af erindringens byrde. Den byrde, som bl.a. kulturpersonligheden og forfatteren Primo Levi, der havde overlevet opholdet i koncentrationslejren i Auschwitch, udtrykte så klarsynet i Hvis dette er et menneske og slæbte rundt på indtil han tog sit eget liv i 1987.

Gennem Else Marie Laukvik og Frans Winthers Memoria trænger i brudstykker og som glemselsreplikker digteren Paul Celans stærke Holocaust-digt, Todesfuge, skrevet efter hans hjemkomst fra en tysk fangelejr ved krigens afslutning i 1945 og publiceret i 1947: "Gryets sorte mælk vi drikker den om aftenen, (...) vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt..."  » Hør Todesfuge her i Celans egen gengivelse

 

 

Stedsans og situationsfornemmelse

Det er fantastisk, når teatret har både stedsans og situationsfornemmelse – både i forhold til det stof, man spiller på scenen og i forhold til det publikum, der sidder i salen. Det kan godt være at selve genren Teaterkoncert har gode kort på hånden i den sammenhæng, i hvert fald når det bygger kendte og af mange elskede sange. Og det er tilfældet i Nørrebro Teaters København, som netop har haft premiere. En superliga af nyere sange og klassikere fra revyviser til dansk pop, rock og rap. Og så måden, de gør det det på.

Jeg har set mange teaterkoncerter forvandlet ikke bare til gode versioner af gode sange, men scenespil, der lever og virker. Dr. Dantes Gasolin fra midt-1990'erne, Aarhus Teaters TV2 Teaterkoncert i 2006 osv., der kunne nævnes mange, også forestillinger af en mere skæv eller eksperimenterende karakter, som i sin tid Granhøj Dans' forestilling Larger than life, bygget på Thomas Helmigs sange, med Helmig selv som diskret medvirkende musiker. Og så dem om Nick Cave og Leonard Cohen, som folkene bag København tidligere har stået for. Og som altid: det står og falder med skuespillerne, sangerene og musikerne på scenen. 

Der er gennem de sidste 15-20 år vokset en helt ny, meget rummelig og vital genre op her, som er langt fra den moderne, medierende udgave af cabaret-formen, som også har haft sin plads i dansk teater gennem de sidste 50 år. Men samtidig trækker teaterkoncerten også på noget af den samme kunstneriske stedsans og situationsfornemmelse, som blev bygget op i cabaretens form dengang. Fx på CafeTeatret op gennem 1970'erne.

København er overstrømmende. Når man efter en teaterkoncert som denne sidder med den fornemmelse at man for alvor er 'kommet hjem' eller tilstede i de sange, den musik og det univers, de omfatter, så er alt vundet. Berlingskes Jakob Steen Olsen, fanger den på kornet i sin anmeldelse af København: Nu – nu! – med København føler han sig for alvor hjemme i den by, han flyttede til for 17 år siden » se anmeldelsen her

Jakob Steen Olsen kender Københavns sange, også de af ældre dato. Men den vigtigste prøve for en teaterkoncert som denne er nok den, som min ledsager udtrykte efter forestillingen: Selv om man ikke kender sangene og de sitautioner og sammenhænge, de handler om, så kommer man fuldt ud tilstede i dem gennem København.

Honnør!

Virkelig vidunderlig Valhal

Nu har jeg gennem flere år og flere steder i landet oplevet Sigurd Barrett optræde for børn og medfølgende voksne af mange slags. Og hver gang har der været musikalsk dril til børn og hints til voksne, som børnene forstod mere af end man måske lige skulle tro. Og godt for det. Det gør børn og voksne mere samstemte end de ofte er. Og vi har fulgt Sigurds pragtfulde programmer med Danmarks Radios symfoniorkester.Nu har vi så endelig fået chancen for at se familiemusicalen Valhalla på Folketeatret i København, efter at forestillingen tilbage i starten af 2013 spillede på turné. Med udgangspunkt i Peter Madsens og Henning Kures tegneserie, som mange børn kender. En fantastisk collage af tegneserieagtige sætstykker, rockshow, operaattitude, energi i spillet, alvor og spas, blide hymner og barske ballader. Sikke et godt mix af syngende skuespillere, Søren Glad og Peter Madsens scenografi, Bent Nørgaards dialog som både vover patos og taler jævnt og slapstick hvor det er på sin plads, Kasper Wiltons vitale instruktion og Sigurd Barretts musik. Musikalsk lune og dramatisk gehør. Simpelthen. Børnene helt optaget – også af hvad der er anderledes i forhold til den historie og de figurer, de kender, og det er et godt kendetegn for en sådan forestilling. Anbefales.

Historiske teatre

I september 2013 var der træf i det smukke og velbevarede Estates Theatre midt i Prag, hvor scener til filmen Amadeus om Mozart blev optaget i sin tid. Her mødtes forskellige mennesker og visioner omkring fortællingen om de mange historiske teaterbygninger, der ligger spredt ud over hele Europa. Teaterbygninger, som alene ved deres tilstedeværelse viser lige ind i afgørende kapitler af den europæiske kulturs historiske udvikling i de seneste 400-500 år. 

I foreningen PERSPECTIV – Association of historic Theatres in Europe, som Teatermuseet i Hofteatret i København er en aktiv del af, har vi sat os for at gøre noget for at fortælle denne historie og simpelthen synliggøre de mange, over hundrede, ofte velbevarede men af og til også truede historiske teaterbygninger, der gemmer sig i alle hjørner af Europa. Det gør vi med udstillings- og formidlingsprojektet European Route of Historic Theatres, som er støttet af EU's kulturprogram. » se mere her

Det sker primært på to måder: Gennem en rejseudstilling, der vises i 2015-16 og kommer til Teatermuseet i København i maj 2015. Og ikke mindst gennem formidling og lancering en række indbyrdes forbundne kulturruter med fixpunkter i de teaterhistoriske bygninger i de forskelle dele af Europa.. » se mere om de europæiske kulturruter med teaterhistoriske bygninger her

Den rute, vi lancerede i Prag, er The Emperor Route, som med udgangspunkt i Estates Theatre trækker en rejselinje op gennem teaterhistoriske bygninger i det gamle Habsburgske monarki, da det nuværende Tjekkiet og Østrig hørte sammen herunder. » se mere her 

Teatermuseet i Hofteatret er naturligt nok placeret på The Nordic Route. » se mere her. Heller ikke i PERSPECTIVs præsentation af den nordiske rute er alle historiske teaterbygninger med. I Danmark findes en række teatre, både selvstændige bygninger og ofte glemte eller hengemte teatersale bygget ind større bygninger, som fx Odder Teatersal. » se mere her

Måske kan et stærkere og aktualiseret vidnesbyrd om de historiske teaterbygningers betydning for udviklingen af den europæiske kultur og teaterkunst samtidigt blive en øjenåbner for teaterkulturens betydning i samfundsudviklingen i det hele taget – herunder de mange store og stort anlagte nye teaterbygninger, der opføres i disse år i Danmark. » se mere her

For slet ikke at tale om al den teaterkunst, der til alle tider er blevet skabt i bygninger, der slet ikke er bygget til teater, og for helt at overse alt det teater, der foregår uden for bygninger og institutioner.

Sider

Abonnér på RSS - blogs