Tilbage til top

Blog

Kontrapunkt

Lyceum Theatre i Londons massive teaterkvarter er helt fantastisk: "a building of outstanding national importance, architecturally and theatrically. Its history is complex". Ja, det tør siges!

Siden det åbnede i sin første version næsten samtidigt som Hofteatret, nemlig i 1772. Den nyeste version af Lyceum Theatre blev genopbygget og åbnet i 1907, og det har været brugt til meget a la mode, også på kanten af teatret: ballroom, bingo og i 1970'erne kontroversielle koncerter med Pink Floyed, Led Zeppelin og Iggy Pop blandt flere andre. Så var det også tid at lukke igen, og det skete i 1984. Herefter lå det brak indtil 1996, hvor teatret oplevede sin sjette reinkarnation. Her blev det hele ombygget, restaureret og ... om-dekoreret. Og så indtog de spektakulære muscials huset for fuld kraft. Først Jesus Christ Superstar og senest og stadig ongoing: Disneys The Lion King, set pt af mere end 800.000. De har gode barer i pauserne, for American Airlines er sponsor og indtaget dem fuldstændig. Og publikum ser godt, for de smukke plydsrødttonede interiører i salen (ikke ulig Hofteatrets) er blevet spraymalet i en grå tone for at holde folks fokus på scenen :-)

Sikke en udfordring til den institutionelle selvforståelse og den ideologiske diskussion af materiel og immateriel kulturarv.– Og et godt sted at besøge for en samling museumsfolk med forkærlighed for historiske teaterbygninger – hvad vi gjorde fredag 22. november 2013, da vi var samlet fra hele Europa i regi af Perspectiv – Assocation of Historic Theatres in Europe for at arbejde videre med et større udstillings- og formidlingsprojekt om de historiske teaterbygingers betydning for udviklingen af Europas historie. > se mere her

Billedet viser facaden på The Lyceum Theatre –  The Theatres Trust, UK

Telefonteater

Direkte fra Science Museum, London: "At first using the telephone was a theatrical event in itself. Gradually, the instrument (!) gained a place on stage as a prop, cue or focus for dramatic action, and this image of sophistication, intrigue and glamour undoubtly influenced the public perception of the telephone". – Eller på en anden måde: da telefonen først blev et dramaturgisk redskab på scenen, blev den det mere end før i virkeligheden, og nu er den det mere end nogen sinde i før. Var man Granhøj Dans kunne man helt sikkert lave en smuk Obstruction danseforestilling uden et ord i, men med masser af lyde og mobilmimik. Er der nogen, der har gode ideer eller erindringer eller andet om oplevelser med telefonen i teatret (sal eller scene), så giv lyd...

Samtidskunst og museer

Museer og kulturinstitutioner søger i disse år mere og mere dialog med samtidskunstnere, hvis praksis ligger uden for institutionerne og hvis kunstneriske udtryk og æstetik ikke umiddelbart ligger tæt på institutionernes gængse selvforståelse og formidlingspraksis. Det gælder for så vidt også i det samarbejde, som Teatermuseet i Hofteatret har indledt med billedkunstner og forfatter Christian Yde Frostholm og hans fotografiske udstilling Between the acts. Between the acts er fotografisk samtidskunst, men samtidig har Frostholm tonet og tempereret udstillingen, så den samstemmer med Hofteatrets historiske og atmosfærefyldte interiører. Between the acts vises på Teatermuseet i Hofteatret fra 26. september til 5 . januar 2014.

Et af de i nyere tid tidlige spektakulære initiativer  i retning af at invitere samtidens kunstnere og designere inden for i institutionerne, var da den kendte modesigner Erik Mortensen fik sine kreationer og kjoler udstillet på Statens Museum for Kunst i 1996, i forbindelse med Kulturbyåret. Da var der ballade, selv om der dengang allerede var skred i den institutionelle og officielle forståelse af, hvilke kulturelle og kunstneriske udtryk, der hørte til hvor og hvorfor.



På det nyligt afholdte Kulturmøde på Mors rapporterede Informations Anne Middelboe Christensen om, at direktøren for Golden Days, Ulla Tofte, tog fat i denne kulturelle udfordring. Middelboe Christensen skrev med henvisning til Tofte: "de store institutioner bliver nødt til at samarbejde med de små projektkunstnere, hvis de skal holde tempo og innovation i top. Altså at kultursamarbejdet fremover ikke kan nøjes med at være ’horisontalt’ mellem de store eller de små institutioner for sig. Ulla Tofte var i hvert fald ikke bleg for at hævde, at selv om de store institutioner ofte både tiltrækker de største offentlige tilskud og de mest massive fondsmidler, så er det også de store institutioner, der er dårligst til at se sig selv i det samlede kulturbillede." 

I de senere år har vi dog faktisk set mange eksempler på, at samtidskunstnere 'flytter ind' i institutionerne og museerne, som kuratorer, som udstillere med emner, der traditionelt har været domesticeret af museumsfolk. Senest bl.a. på Politimuseet, Thorvaldsens museum og i Det Kongelige Biblioteks aktuelle udstillinger Søren  Kierkegaard og om Skatte i Det Kongelige Bibliotek, foruden snart også på Tøjhusmuseet og helt aktuelt i Politikens Galleri og Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, hvor kunstneren Mathilde Fenger viser sine billeder fra besøg hos de danske styrker i Afghanistan.

På Teatermuseet i Hofteatret inviterede vi senest samtidskunsten indenfor i 2011, da performancekunsteren Henrik Vestergaard udstillede og optrådte med sine tolkninger af de 12 værker på Kulturministeriets kulturkanon for teater. Løbende har vi små installationer i udstillingerne, hvor klassiske og traditionsrige 'emner' som fx Johanne Luise Heiberg, Struensee og Jeppe på Bjerget tolkes af kunstnere, fx komponisten Hans Sydow og forfatteren Boris Boll-Johansen, der normalt ikke arbejder inden for teatrets og museets horisont.  For tiden viser vi et aktuelt bidrag til at skabe forbindelse mellem kulturinstitutionerne og samtidskunstnerne uden for institutionerne, nemlig CULTUREBITES' projekt Kunsten på rejse, der tilbyder at stille video- og lydværker af samtidskunstnere til rådighed for biblioteker og andre kulturinstitutioner. En af de involverede kunstnere er Augusta Atlas forundringsværdige video A Pictorial Theatre. » se den her på Teatermuseet i Hofteatrets videokanal og på Viemo her og » se mere om CULTUREBITES her

Tilbage til Christian Yde Frostholms fotografiske udstilling Between the acts. Udstillingen er nok et skridt i retning af at udvide forståelsen af, hvad et museum kan bruge samtidskunsten til. Men samtidig ligger Between the acts også i naturlig forlængelse af den pågående udstilling Interiører og facader – danske teaterbygninger gennem 300 år, hvor Kurt Rodahl Hoppes pragtfulde billeder af de klassiske teaterbygningers nicher, interiører og skjulte eller oversete rum fylder Hofteatrets foyer og sidegange. » se mere om Christian Yde Frostholm her

Original og remix

Hold da fast! Holberg var lig kunst og købmandsskab i egen person, da han slog pennen løs i første halvdel af 1700-tallet. Det er han stadig.I dag tirsdag 20. september 2016 blev hans første femten komedier, trykt i tre bind, sat på auktion hos Bruun Rasmussen. Vurderingen lå på 300-500.000 kr – den landede på 400.000 kr...

Vurderingsniveauet er primært lagt, hvor det er, af bogantikvariske grunde. Det er så vidt vides den eneste komplette udgave i privat eje, der findes. Og den har været passet forbilledligt på. Ikke mindst fordi Paul Johansen, en af de helt store Holbergkendere og -bogsamlere i forrige århundrede, haft den i sit eje som den næstsidste før den nu sælges. Påfaldende og tankevækkende, at den 'originale' Holberg sådan kapitaliseres netop nu, hvor vi ellers for første gang nogenside har en helt gratis og frit tilgængelig digital udgave af alt, virkelig alt, han overhovedet skrev – og det var ikke småting. » se mere her

Det er i disse tre bind, man finder de komedier, der skabte revolution i dansk teater og kultur, og i hele eftertiden været nogle af de mest spillede danske dramaværker overhovedet, fx Den politiske kandestøber (senest på Rønne Teater denne sommer) og Jeppe på bjerget (senest på Grønnegaards teatret denne sommer). Det helt ubetalelige i og med Holbergs komedier var den kunsteriske revolution, komedierne både i skrevet og spillet format stod for i starten af 1720'erne. Og med flere af de bedste komedier holdt han sig ikke tilbage med at redigere og udgive nye udgaver af dem.

I dag betragtes bøger og bogtrykkeriet vel nærmest som levende kulturarv, en konserverende tradition, vi ikke vil være foruden, men som ikke mere har den priviligerede status som for generatiopner siden. Men Holberg, som var sin egen forlægger og bogkøbmand – det som nu er på mode igen – sendte med sine komedier og øbrige bøger små kulturelle bomber ind i det dansk-norske samfund. Et samfund, der var oversvømmet med fremmedord fra latin, tysk, og fransk, som samtidigt var magtens sprog på de lærdes højborg, universitetet, blandt adelen og i det enevældige kongedømme. Holberg indførte dansk i bøgerne og på scenen. Det var om ikke et modsprog, så komisk konfrontation med magtens uvaner og spilfægteri, om det så var i den mindste (fx ægteskabet) eller største sammenhæng. 'Tal dansk, din hund, så skal vi nok svare for os!'.

Der er en sproglig og tematisk skarphed på spil i hans komedier, som har haft aktualitet og relevans siden da. Men der samtidig en indholdsmæssig og dramturgisk rummelighed – på trods af de klassisistiske skabeloner – på færde, som har gjort det muligt for dramaturger, iscenesættere og skuespillere siden da at lægge noget til fra deres eget tid, som bare har styrket de tidløse kvaliteter i Holbergs komedier. Den originale, oprindelige Holberg var intet uden eftertidens bearbejdninger, redigerede genudgivelser og remix af hans værker og tekster.

Sådan var det i også 1884, hvor man fejrede 200-året for Holbergs fødsel med pomp og pragt. En kopi af Holbergs stok, eller det man mener var hans stok, blev produceret som merchandise og uddelt til udvalgte personer. Og ikke mindst udkom en af de store udgivelser af Holberg, nemlig den såkaldte Jubel-udgave, hvori bl.a. fandtes Axel Grandjeans afhandling om "Traditionel Musik til Ludvig Holbergs Komedier". Og Grandjeans studier og noder til folkelig musik anvendt i Holbergs komedier blev en af inspirationskilderne for endnu en ny kunstnerisk fortolkning af Holberg, nemlig Hans Sydows kompositioner og remix i 10 nye musikalske lydcollager over Holbergs forfatterskab. Hans Sydows kompositioner indgik sammen med Christina Ann Sydows billedcollager og Ulle Bjørn Bengtssons sang og recitation i 10 lydtableauer, 10 remix i ord og billeder, som var en central del af udstillingen 'Holberg til tiden' i 2014 » se og hør mere her

De ti lydtableauer med tilhørende tekster og baggrundsartikler er samtidig udgivet som cd-bog. Cd-bogen kan købes i Teatermuseet i Hofteatret for 70 kr – og snart kan Sydows underfundige og skarpe musikalske lydcollager også købes online.

Sider

Abonnér på RSS - blogs